Ny uddannelse i retspatologi og klinisk retsmedicin

Vicestatsobducent Peter Leth, Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet, E-mail: pleth@health.sdu.dk, Vicestatsobducent Hans Petter Hougen, Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet, Lektor Jytte Banner, Retsmedicinsk Institut, Aarhus Universitet

Kvalitetssikring af lægens arbejde har været i fokus i mange år. Det retsmedicinske område er ingen undtagelse (Ugeskr Læger 2004;166:1121). Ordet »retsmedicin« vækker sikkert mange associationer affødt af et utal mere eller mindre lø-dige kriminalserier. Man ser for sig den højtuddannede eks-pert, som med stor akkuratesse, fantasi og indlevelse under-søger et voldsoffer, eller som traver gennem skoven i gum- mistøvler til et øde gerningssted og med lup finder selv det mindste spor - og som bagefter afgiver en klar og videnskabeligt uangribelig vidneforklaring. Men er vi nu også gode nok? - Og kan det dokumenteres? Næsten alle retsmedicinere er speciallæger i patologi. Selvom en grundlæggende patologiuddannelse er vigtig, består halvdelen af en retsmediciners arbejde af klinisk retsmedicin, altså undersøgelser af personer, som har været udsat for vold, inklusive seksuelle overgreb, eller som er sigtet for voldsudøvelse. En stor del af det øvrige arbejde består af findestedsundersøgelser og retslægelige obduktioner - modsat hospitalspatologer som kun udfører få obduktioner. Retsmedicinere har derfor altid måttet gennemgå en grundig - men udokumenteret - efteruddannelse. En retsmediciner har et stort behov for at kunne dokumentere sine kvalifikationer, f.eks. i funktionen som sagkyn- digt vidne ved retssager eller ved internationalt arbejde. Dette er baggrunden for, at Dansk Selskab for Retsmedicin har etableret en certificeringsordning i retspatologi og klinisk retsmedicin. Basiskravene er fortsat en speciallægeuddannelse i patologi samt forskning over ph.d.-niveau. Den efterfølgende uddannelse i retspatologi og klinisk retsmedicin vil som hidtil ske efter mesterlæreprincippet, en undervisningsform som er velegnet inden for retsmedicin, hvor de yngre læger i forvejen er tæt superviseret. Indholdet af uddannelsen fremgår af en målbeskrivelse (www.forensic.dk). Hver uddannelsessøgende tildeles en mentor, og der udleveres en elektronisk logbog. Der er endvidere etableret et kursusprogram, som bl.a. omfatter kurser i kriminalteknik, jura og en række af de øvrige retsmedicinske specialer (retskemi, retsgenetik, retsantropologi m.v.). Uddannelsen vil kunne gennemføres i løbet af 36 måneders ansættelse på et retsmedicinsk institut. For at bibeholde certificeringen kræves en vedvarende aktivitet af bred retsmedicinsk karakter, så det kan dokumenteres, at kyndigheden i faget vedligeholdes.

Foreløbig har ti fastansatte læger opnået certificering, og fem yngre læger har tilmeldt sig uddannelsen.

Dansk Selskab for Retsmedicin ønsker, at der på langt sigt etableres en egentlig speciallægeuddannelse i retsmedicin - ligesom i Sverige og Finland. Den nye certificeringsordning er kun et skridt på vejen.