Ødelagt forskningskontinuitet og tabte timer!

Vi må frygte at dette bliver konsekvensen af den nye uddannelsesordning for hæmatologer. Det regionale uddannelsesråd, intern medicin; hæmatologi, region øst, har nemlig foreslået følgende opbygning af de nye blokstillinger i hæmatologi:

• 2 års tjeneste på almen medicinske afdelinger på perifere sygehuse i Roskilde-, Frederiksborg- eller Storstrøms Amter.

• halvt års tjeneste på en hæmatologisk afdeling i Roskilde, Hillerød eller Næstved.

• 2 års tjeneste på højtspecialiseret hæmatologisk enhed i København.

• halvt års tjeneste på en hæmatologisk afdeling i Roskilde, Hillerød eller Næstved.

Der er fornuftige pædagogiske og faglige overvejelser bag opbygningen og fordelingen af den hæmatologiske del af uddannelsen. Kommende hæmatologer vil uden tvivl få gavn af tjenesten på både den centrale og den decentrale specialeafdeling. Også behovet for en bred, almen medicinsk uddannelse er fuldstændig indlysende - men hvorfor skal lige den foregå ude i amterne? Hovedstadsområdet byder på lige så mange og lige så gode muligheder for at se »normale« intern medicinske patienter. Umiddelbart kan vi ikke se nogen fordele ved at lægge den almen medicinske uddannelse uden for hovedstadsområdet, men derimod væsentlige ulemper:

• Ødelagt forskningskontinuitet. I betænkningen fra 2000 hedder det: »Det er vigtigt, at speciallægeuddannelsen i Danmark hele tiden er ajour med den internationale udvikling og den lægevidenskabelige forskning« og at den omfatter »uddannelse inden for områderne forskningstræning« osv. De fleste unge hæmatologer i region øst starter deres lægevidenskabelige forskning i introduktionsuddannelsen og har derfor aktive projekter, når de begynder med speciallægeuddannelsen. Hvorfor sende de uddannelsessøgende yngre læger flere timer ud på landevejen, langt væk fra det sted hvor de kan pleje deres igangværende forskningsprojekter?

• Tabte timer. Den aktuelle boligsituation i hovedstaden og ikke mindst familiære forhold vil tvinge den uddannelsessøgende læge til at pendle til tjenesten i de perifere amter. Med offentlig transport betyder det mindst 2 timers spildtid per dag, hvilket svarer til ca. 1.000 timer i de 2 år. Hvis den brede medicinske uddannelse derimod blev lagt i nærheden af specialeafdelingen, kunne denne tid med fordel bruges til fortsat frivillig forskningsindsats, som gavnede både den personlige uddannelse og faget.

• Færre hæmatologer? Hvis andre specialer skulle finde frem til et mere fornuftigt og mindre rejseintensivt uddannelsesforløb, må man frygte at specialet hæmatologi får problemer med at tiltrække uddannelsessøgende læger.

Vi kan ikke forstå, hvordan det regionale uddannelsesråd, kun bestående af læger, kan komme med en anbefaling, som hverken gavner den uddannelsessøgende eller specialet hæmatologi. Den eneste grund til sådan en »tvangsdeportation« af yngre læger er formentligt de perifere amters rekrutteringsproblemer. Disse burde dog løses på anden måde og må efter vores mening ikke bestemme rammerne for den fremtidige speciallægeuddannelse.