Om fravalg af livsforlængende behandling

Der er stadig udfordringer med at forstå og efterleve ”Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling uden for sygehuse,” påpegede læge Anita Mink i en kronik i Ugeskrift for Læger (Ugeskr Læger 2017;179:1876-7). Anita Mink fremførte to kritikpunkter, men lad os opsummere vejledningens kerneindhold, før vi adresserer dem:

• Læger kan altid fravælge genoplivning og livsforlængende behandling, hvis dette vurderes udsigtsløst, uanset om patienten er habil eller inhabil.

• En habil patient kan fravælge genoplivning og livsforlængende behandling i en aktuel situation uafhængigt af helbredstilstand i øvrigt. Patienten behøver ikke at være døende.

• Patienter kan ikke på forhånd fravælge fremtidig behandling. Et livstestamente kan dog udfyldes for visse bestemte fremtidige situationer.

Det er af største vigtighed, at disse grundlæggende rammer er almindelig kendt og efterleves i sundhedsvæsenet. Vi vil derfor opfordre alle læger til at læse eller genlæse vejledningen.

Om Anita Minks to kritikpunkter:

For det første efterlyser Anita Mink en skarpere definition af begrebet ”alvorlig helbredsmæssig svækkelse” i forhold til, hvornår behandling kan anses for udsigtsløs. Dette afhænger dog altid af en konkret lægefaglig vurdering sammenholdt med patientens perspektiv, udsigten til bedring og mulighederne for behandling. Derfor kan der ikke gives en facitliste. Er man som læge i tvivl, bør man inddrage kolleger og relevante specialister. De lægefaglige selskaber m.v. kan desuden med fordel spille en rolle i vidensudveksling, så åbenheden om håndtering af fagligt komplekse situationer styrkes.

For det andet mener Anita Mink, at begrebet ”aktuel situation” med hensyn til den tidsmæssige gyldighed af en habil patients fravalg af eksempelvis genoplivning er for elastisk. Vi mener dog, at lægens konkrete stillingtagen er påkrævet. Overordnet kan det siges, at patientens fravalg skal ske i en aktuel situation, men dette indebærer ikke, at fravalget kun gælder i et kort tidsrum. Det afgørende er, om den behandlingsmæssige situation er væsentligt forandret, og om borgeren fortsat kan overskue konsekvenserne af sin beslutning. Det betyder i praksis, at fravælger en habil plejecenterbeboer forsøg på genoplivning i tilfælde af hjertestop, vil det efterfølgende ikke være nødvendigt med kontinuerlig kontakt med lægen for at bekræfte fravalget, medmindre beboerens situation ændrer sig markant. Lægen skal forklare dette til borgeren under den påkrævede forudgående lægesamtale, hvor patientens habilitet og helbredstilstand bliver vurderet. Ved fremtidig kontakt vil det desuden være naturligt, at lægen spørger borgeren, om han eller hun fastholder sit fravalg.

Styrelsen for Patientsikkerhed arbejder i øjeblikket med at opdatere vejledningen, og aktualitetskravet vil blive søgt uddybet i den forbindelse.