Om kernevåben – og forebyggelse mod disses anvendelse

To store trusler deler menneskeheden kollektivt: Klimaforandringerne og kernevåbnene. Kernevåbnenes katastrofale humanitære konsekvenser er uacceptable. En traktat om forbud mod kernevåben er nødvendig.

I august 1945 detoneredes et 13 kiloton kernevåben over Hiroshima og et på 15 kiloton over Nagasaki. Henholdsvis 140.000 og 70.000 mennesker døde straks og i løbet af de følgende måneder, og efterfølgende er tusindvis døde og syge helt op til vore dage.

Efterhånden får flere lande kernevåben (Sovjetunionen i 1949, bl.a. det kraftigste nogensinde på 56 megaton svarende til 56 mio. tons trotyl). Godt 2.000 prøvesprængninger har medført hundredvis af dødsfald og sygdomme pga. det radioaktive nedfald. Detoneres et kernevåben, er sundhedsvæsen og beredskabsvæsen sat ud af spillet, og store arealer er radioaktivt forurenede. Der er intolerable skadevirkninger af uranminering, produktion, testning og deponering af nukleare arsenaler. Tusindvis af kernevåben er demonteret siden slutningen af den kolde krig. Men i 2013 var der stadig 17.292. (SIPRI 2013). Enhver brug af kernevåben krænker international humanitær lov, fordi de vilkårligt dræber civile.

Detonationen af bare 0,1% af det globale arsenal vil have store miljømæssige konsekvenser: kallaps af agrikultur pga. smogbetinget temperaturfald og radioaktiv forurening. De kernevåbenbesiddende lande bruger omkring 105 mia. USD årligt til vedligeholdelse og modernisering af deres kernevåbenarsenaler. Et flertal af lande, heriblandt Danmark, har i erklæringer udtrykt deres store bekymring over kernevåbnenes katastrofale humanitære konsekvenser. 75% af verdens lande går ind for en snarlig forhandlet forbudstraktat, men blandt andre ikke Danmark. Dette forekommer dobbeltmoralsk.

ICAN betyder International Campaign to Abolish Nuclear Weapons. Den appellerer til umiddelbar påbegyndelse af internationale forhandlinger om en forbudstraktat mod kernevåben, en Nuclear Weapons Convention. ICAN-kampagnen har nu 350 organisationer i 90 lande tilsluttet. Danske Læger Mod Kernevåben tilsluttede sig i 2012 denne kampagne. Vi har før nedrustningskonferencer under NPT og møder i FN’s generalforsamlinger henstillet til vore politikere at arbejde for en NWC.

Læger kan presse på med deres indsigt i kernevåbnenes katastrofale potentiale. Og for læger er jo netop forebyggelse en hjertesag. Danske Læger Mod Kernevåben har siden 1982 arbejdet for oplysning om kernevåben og påvirkning af vore politikere. Ved at tilslutte jer DLMK, så vi bliver flere – og stærkere – kan I være med til at stille krav til vore politikere om at tilslutte sig arbejdet mod en NWC. For nærmere oplysninger se www.dlmk.dk.