Om tarmbakterier og romerske gudinder – stop med at referere til »tarmfloraen«
Ordet flora bør – uanset hvor planterig en kost man indtager – ikke anvendes til at beskrive den komplekse samling af mikroorganismer, der udgør vores mikrobiota.
Ordet flora bør – uanset hvor planterig en kost man indtager – ikke anvendes til at beskrive den komplekse samling af mikroorganismer, der udgør vores mikrobiota.
Med stor interesse læste jeg Hjorth & Astrups artikel i Ugeskrift for Læger om brugen af personlig ernæring og biomarkører til at opnå vægttab [1]. Forfatterne beskriver, at en potentiel biomarkør er sammensætningen af tarmbakterier, der er afgørende for, hvorvidt en diætintervention vil være succesfuld eller ej. Uden at sætte spørgsmålstegn ved denne artikels korrekthed eller aktualitet må jeg dog alligevel kommentere på ordvalg i artiklen. Forfatterne refererer til disse tarmbakterier som »tarmfloraen« – hvilket er teknisk forkert, og en misvisende betegnelse for tarmmikrobiotaen. Det er desværre ikke et enkeltstående tilfælde, hverken på dansk eller internationalt. Ordet huserer i dagspressen såvel som i den videnskabelige litteratur. En hurtig søgning efter »tarmflora« på Ugeskriftets hjemmeside efterlader 40 resultater anvendt både i omtalen af medicinske nyheder og videnskabelige artikler og mange inden for de seneste år (søgning foretaget 1. juni 2018). Tilsvarende anvendes de engelske pendanter »gut flora« og »microflora« desværre også hyppigt, også i den videnskabelige litteratur.
Begrebet stammer fra Flora, der i den romerske mytologi var gudinde for det blomstrende og spirende [2]. Navnet er afledt af det latinske ord flōs, der betyder blomst [3]. I biologi og botanik refererer flora til den samlede mængde af beplantning i et afgrænset område eller økosystem [4], og det kan definitorisk ikke anvendes i mikrobiologi, ej heller i mikrobiota- og mikrobiomøjemed. Taksonomisk omhandler flora eukaryote arter inden for riget Plantae (planter) og bør derfor ikke anvendes om mikrobiota/mikrobiom. Betegnelsen er formentlig opstået dengang mikroorganismer blev grupperet inden for planteriget. Selvom nogle ordbøger har opdateret definitionen af flora til også at kunne anvendes om mikroorganismer i et økosystem, er betegnelsen misledende. Inden for den engelsksprogede videnskabelige litteratur er der slået et slag for at stoppe med at anvende flora [5] – og med dette debatindlæg ønsker jeg at opfordre til det samme i den danske. Ordet flora bør – uanset hvor planterig en kost man indtager – ikke anvendes til at beskrive den komplekse samling af mikroorganismer, der udgør vores mikrobiota.
Hjorth MF, Astrup A. Personlig ernæring til vægttab blandt overvægtige. Ugeskr Læger 2018;180:V11170897.
Tortzen CG. Flora. Den Store Danske, Gyldendal. http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=77061 (1. juni 2018).
Jensen JT, Goldschmidt MJ. Latinsk-dansk ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, 2017. http://latinskordbog.dk/ (2. juni 2018).
Strid A. Flora. Den Store Danske, Gyldendal. http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=77062 (1. juni 2018)
Marchesi JR, Ravel J. The vocabulary of microbiome research: a proposal. Microbiome 2015;3:31.