Om vurdering af kapaciteten til rehabilitering af hjerneskadede efter hjertestop - og om uredelighed

Engberg & Teasdale (E & T) anfører, at data om rehabiliteringsforløb systematisk er indsamlet siden 2003. Disse data blev imidlertid ikke præsenteret i det kritiserede arbejde. E & T estimerede behovet for rehabiliteringssenge ved hjælp af Landspatientregisterets tal for hjertestop med vellykket genoplivning og Sundhedsstyrelses tal for indlæggelser af mere end 14 dages varighed og etårsoverlevelse [1]. E & T kan ikke have haft den ringeste anelse om, hvorfor patienterne blev registreret som vellykket genoplivede, hvorfor de var langvarigt indlagt, eller om de overlevede et år med eller uden skader.

I min kritik af deres artikel gengav jeg fra vore undersøgelser på to københavnske hospitaler, at 115 patienter genvandt bevidsthed inden for en måned, og at bedste neurologiske status inden for første år var svær til middelsvær hjerneskade hos 75 og let til ingen skade hos 40. E & T misbruger oplysningerne i deres svar: »Optageområdet er ikke oplyst, men da disse tal ... er opsamlet over otte år forekommer de ... ikke uforenelige med, at vi alene i 2002 i hele landet fandt 83 udskrevne efter længerevarende forløb, tydende på følgevirkninger«! E & T kan kun have læst mit debatindlæg [2], ikke vore publikationer. Vi beskrev i sin tid hjertestoppets neurologi og naturhistorie og de hjerneprognostiske tegn efter hjertestop ved at registrere patienternes neurologi minut for minut under genoplivningsforsøget og med timers interval i op til et år efter genoplivningen. Vi fokuserede på patienter, som fik spontan cirkulation, men ikke genvandt bevidstheden umiddelbart, og karakteriserede dermed de potentielle kandidater til neurorehabilitering. Desuden registreredes kredsløbsstatus med timers interval inden for det første år efter genoplivning. Vi fandt, at hjertet og ikke hjernen ofte(st) er det »svageste led« ved hjertestop, fordi tolerancen for myokardieiskæmi på forhånd var nedsat på grund af hjertesygdom. Derfor bestemtes genoplivningssucces, liggetid og etårsoverlevelse snarere af kredsløbskomplikationer end af hjerneskade. Det forekommer mig at være uredeligt at beskæftige sig med neurorehabilitering uden at have et opdateret kendskab til de tilgængelige publicerede data om hjertestoppets neurologi og naturhistorie og de prognostiske tegn under og efter genoplivning. Manglende kendskab hertil gør det umuligt at vurdere betydningen af intervention og kan forlede til utidige ændringer i pleje og behandling.

Jeg anbefaler derfor E & T at trække artiklen [1] tilbage.