Ondt i ryggen og LBP og muskelrelaksantia

I Spine publicerede Tulder et al [1] for nyligt et arbejde gennemført i Cochrane-Collaboration omhandlende brug af muskelrelaksantia ved rygsmerter. Konklusionerne af arbejdet kan også læses på Cochrane-bibliotekets hjemmeside. På baggrund af resultaterne i 30 kontrollerede korttidsstudier er udarbejdet følgende konklusion: »Musclerelaxants are effect-ive in the management of acute and chronic nonspecific low back pain, but the adverse effects (most often drowsiness and dizziness) require that they be used with caution«.

I den danske MTV-rapport [2] fra 1999 konkluderer vi anderledes: »Muskelrelaxantia, fx diazepam, har ingen plads i behandlingen af rygbesvær. De mulige gunstige virkninger overskygges langt af risikoen for fysisk og psykisk afhængighed selv efter kortere tids forbrug«.

Forskellene i konklusionerne [1, 2] i de to rapporter, som begge hviler på grundige analyser, er et eksempel på, hvor vigtigt det er - foruden at gennemgå den foreliggende videnskabelige evidens for effekt - også at gennemføre den klassiske MTV-proces herunder især beskrivelsen af mulige langtidsbivirkninger og øvrige risici i forbindelse med anvendelse af teknologien. I dette tilfælde har 40 års praktisk brug af muskelrelaksantia i klinikken til overflod afsløret massive problemer med brugen, først og fremmest i form af hyppigt forekommende fysisk og psykisk afhængighed [3]. Også risikoen for voldsomme abstinenser ved seponering er stor. Ved rygsmerter er det sandsynligt, at disse risici yderligere øges, fordi et rygproblem hyppigt udvikler sig i kronisk retning og patientens behov for vedvarende medicinering er stort. Situationer hvor patienten forsøger »at presse« lægen til receptfornyelse er velkendt. Det var ønskeligt, om den refererede Cochrane-analyse havde diskuteret den omfattende publicerede viden om misbrug og afhængighed som stofgruppen er associeret med, ligesom det havde været hensigtsmæssigt at bringe disse vigtige aspekter ind i analysens kontekst.

Sundhedsministeriet i Danmark har for nylig taget flere særlige initiativer vedrørende muskelrelaksantia, bl.a. ved at sætte stofgruppen på en særlig overvågningsliste - med det mål generelt at mindske forbruget af stofgruppen. Initiati-verne gennemføres netop i erkendelse af de meget store risici stofgruppen potentielt er omfattet af i den daglige klinik [4].

I Danmark er man ved at tage skridt til at gennemføre en revision af den foreliggende MTV-rapport »Ondt i ryggen« [2]. Det synes sandsynligt, at de danske anbefalinger omkring muskelrelaksantia forbliver uændrede. Risici overstiger fortsat langt de mulige fordele.

SVAR: