Overlæger med og uden bibeskæftigelse arbejder lige meget på deres hovedarbejdssted

Interessekonflikter: ingen

I Ugeskrift for Læger gives et resume [1] af en undersøgelse publiceret i Danish Medical Journal [2] vedrørende arbejdsindsatsen på hovedarbejdsstedet for overlæger med og uden bibeskæftigelse. Konklusionen er: 1) at bekymringerne omkring bibeskæftigelse på privathospitaler ikke ser ud til at holde, 2) at personer med bibeskæftigelse ikke arbejder kortere i deres offentlige stilling eller er mindre engageret i denne, og 3) at der ikke synes at være behov for strammere regler for bibeskæftigelse.

Artiklen har medført en leder fra Overlægeforeningens formand [3], hvori det anføres, at der er tale om »den første danske videnskabelige undersøgelse af overlægers bibeskæftigelse«, og at »undersøgelsen viser, at bibeskæftigelse på privathospitaler ikke har negativ indflydelse på overlægernes engagement og produktion af sundhedsydelser på deres offentlige hovedarbejdsplads«. I lederen kaldes konklusionen opsigtsvækkende, men før det burde formanden nok have set lidt nærmere på undersøgelsen.

Materialet til undersøgelsen er opnået ved at udsende et spørgeskema vedr. hoved- og bibeskæftigelse og dertil relaterede emner til alle læger, der både er medlem af

Lægeforeningen og ansat på et offentligt sygehus [4]. Af besvarelserne fremgår, at de kirurgiske specialer og anæstesi, der jo dominerer den private sektor, er langt bedre repræsenteret i undersøgelsen end intern medicin. Hvorfor er de mon det?

Ja, det kunne være, fordi man, når man tilhører en gruppe, hvor bijob er almindeligt, er mere interesseret i at deltage i en undersøgelse om dette, end hvis man ikke gør. Det kunne også være, at den megen debat, der har været vedrørende overlægers bijobberi, naturligt ville aktivere medlemmerne af de specialer, hvor det oftest findes. Endelig mener en overlæge, der frivilligt har indladt sig på et bijob, nok ikke, at der er noget odiøst heri, og er opsat på at vise det. Man deltager, og ens besvarelse af spørgeskemaet vil blive præget heraf. Det er jo et skøn, der bedes om, ikke eksakte timetal fra overvåget ind- og udstempling. For ikkebijobbende overlæger vil der også være et incitament til at lægge timetallet tilbragt på det offentlige sygehus til den høje side, også for at skabe afstand til bijobbende kolleger. Begge grupper kan således bidrage med et højt timetal på det offentlige sygehus, med stor risiko for sløring af eventuelle reelle forskelle.

Materialet i undersøgelsen er behandlet videnskabeligt, men hvad nytter det, når dette materiale er uegnet? Deltagerne har haft mulighed for og forståelig interesse i at påvirke resultaterne. Det kan godt være, at konklusionerne er rigtige, men det er ikke vist i denne undersøgelse. Det opsigtsvækkende ved den er ikke, som skrevet i lederen, konklusionen, men at arbejdet overhovedet er blevet optaget i Dan Med J og i Ugeskriftet og mest så ukritisk behandlet i lederen.

1. Socha K, Bech M. Overlæger med og uden bibeskæftigelse arbejder lige meget på deres hovedarbejdssted. Ugeskr Læger 2012;174:1075.

2. Socha K, Bech M.Dual practitioners are as engaged in their primary job as their senior colleagues. Dan Med J 2012;59(2):A4375.

3. Mitchell AU. Overlægernes bibeskæftigelse kan fremme sundhedsydelserne. Ugeskr Læger 2012;174:1074.

> Svar:

Postdoc, ph.d. Karolina Socha, E-mail: kso@sam.sdu.dk. Professor Mickael Bech. COHERE - Center for Sundhedsøkonomisk Forskning, Syddansk Universitet

Interessekonflikter: ingen

Henning Bagger (HB) giver i dette nummer af Ugeskrift for Læger en række kommentarer til vores undersøgelse publiceret i Danish Medical Journal [1]. Hovedkritikken, som vi forstår den, er, at respondenterne i undersøgelsen har incitament til at afgive strategisk svar på spørgeskemaet, samt at der kan forekomme selektion blandt deltagerne i undersøgelsen. Begge problemstillinger kan give bias. Hvad der ikke fremgår af HB's kommentar er, at artiklen fremhæver mulighederne for responsbias, da vi har været opmærksomme på disse problemstillinger lige fra designet af undersøgelsen.

Responsbias kan aldrig udelukkes i et survey, og det kan heller ikke udelukkes i den omtalte undersøgelse. Deltagerne i undersøgelsen kan have svaret strategisk på en sådan måde, at personerne med bibeskæftigelse strategisk afgiver svar, som får dem til at fremstå i et mere positivt lys. Det samme kan dog lige så vel være tilfældet for personer, som ikke har bibeskæftigelse.

En systematisk og strategisk overvurdering af de positive adfærdsmønstre hos personer med bibeskæftigelse kræver, at alle respondenterne i denne gruppe har den samme opfattelse af, hvad der fremhæver denne gruppe i et positivt lys, samt at de systematisk overdriver disse i deres svarafgivelse. Det er næppe så entydigt, hvad der stiller denne gruppe i et positivt lys. På de selvsamme parametre vil gruppen af respondenter uden bibeskæftigelse formodentligt også gerne fremstå i et positivt lys, hvilket gør, at de også kunne være tilbøjelige til strategisk at overdrive disse. Hvorvidt de to grupper udøver denne strategiske svaradfærd i større eller mindre omfang, er selvsagt usikkert. Hvis vi kendte til disse oplysninger på baggrund af andre mere pålidelige kilder, ville et survey være unødvendigt.

Vi har forsøgt på mange forskellige måder at krydstjekke svarene fra de forskellige grupper og tjekke repræsentativiteten af respondenterne. Dette har ikke givet os anledning til at forkaste de indsamlede data. Vi vil dog gerne understrege, at det stadig ikke udelukker, at vores data kan indeholde responsbias, hvilket vi også har fremhævet i artiklen.

Undersøgelsen er det første systematiske forsøg på at belyse et kontroversielt emne, og vi er forundrede os over, at HB ikke mener, at der er plads til denne type af studier i Danish Medical Journal. Vi vil dog gerne takke HB for at have understreget nogle af de potentielle fejlkilder i studiet.

1. Socha K, Bech M. Dual practitioners are as engaged in their primary job as their senior colleagues. Dan Med J 2012;59(2):A4375.