Overlevelse efter blodtransfusion

Lone S. Jensen og medforfattere beskriver i Ugeskrift for Læger nr. 5, at perioperativ blodtransfusion med både leukocytdepleteret og buffycoat-depleteret blod (BC) har en skadelig virkning på overlevelsen hos patienter, der er blevet opereret for maligne og benigne lidelser i colon og rectum [1, 2]. Når det gælder en mulig kausal sammenhæng mellem blodtransfusion og overlevelse hos patienter, som opereres for maligne lidelser, er det vanskeligt at finde holdepunkter for denne konklusion på baggrund af de fremlagte data.

Resultaterne, med tilhørende sikkerhedsgrænser, for Dukes A- og Dukes B-cancer viser ingen statistisk signifikant forskel i mortalitetsratio mellem ikketransfunderede og transfunderede patienter. For Dukes C/D er der øjensynlig heller ingen forskel mellem de ikketransfunderede patienter og de patienter, der modtog BC-blod. Dog var mortalitetsration signifikant forøget hos Dukes C/D, som fik leukocytdepleteret blod (LD), hvilket i øvrigt synes overraskende, eftersom denne observation synes at gå imod teorien om transfunderede leukocytters supprimerende virkning på immunsystemets cancerimmune surveillance. Men jo flere analyser, jo større sandsynlighed for at finde noget signifikant. Der var heller ingen forskel i overlevelsesratioen mellem BC- og LD-transfunderede, og forfatterne anfører da også, »at den skadelige virkning af blodtransfusion på overlevelsen måske medieres af andet end immunsuppression«.

Eller også betyder transfusion i sig selv ingenting for cancermortaliteten? Som ikkekirurg er min første indskydelse ved at betragte Figur 1, at syge mennesker får hyppigere transfusion end knap så syge mennesker, og syge transfunderede patienter dør forståeligt tidligere end knap så syge ikke-transfunderede patienter. Min måske lidt naive betragtning kan formentlig modificeres ud fra resultaterne og fortolkningen af de fortagne multivariatanalyser, men man skylder læserne at redegøre for de variable, som indgik i multivariatanalyserne, for at man kan forstå, om blodtransfusion er kausalt relateret til overlevelsen efter cancerkirurgi.

Kunne man tænke sig, at andre surrogatmål som »knivtid« ville vise den samme effekt på overlevelsen, som antydet for transfusion i Figur 1? Har analyserne taget højde for de mange kendte prognostiske faktorer ved kolorektalcancer såsom tumorstørrelse, tumorperforation og anastomoselækage, der bl.a. angives i Dansk Kirurgisk Selskabs retningslinjer for behandling af kolorektalcancer [3]? Medmindre blodtransfusion er analyseret i forhold til vigtige co-faktorer, kan man vanskeligt argumentere for, at transfusion i sig selv har en skadelig virkning på mortaliteten hos patienter med kolorektalcancer. Måske er transfusion blot associeret med væsentlige negative prognostiske faktorer.