Overvægt som et fælles vestligt problem

Indimellem oplever man et tungtvejende internationalt sammenfald af flere øjenåbnere for samme problem. Det er endnu en gang sket for mig i forbindelse med et møde i JAMA's Editional Board. Her understregedes betydningen af overvægt som et af den økonomisk privilegerede verdens allerstørste sundhedsproblemer, bekræftet gennem Redaktionskomiteens placering af dette problem som næste års hovedemne for tidsskriftet, gennem fire uafhængige scenarier. For et europæisk medlem afspejlede den personlige baggrund en stor opmærksomhed over for især børneovervægt og dennes langtidsperspektiver: vækst i prævalenserne for diabetes, hjerte-kar-sygdomme, osteoartroser mfl. i vor del af verden. Dette indtryk blev derefter yderligere forstærket af nye nordamerikanske tal for den stærke vækst i diabetesprævalensen hos skolebørn. Og endelig oplevedes skolemyndigheders og mediers begyndende fokus på problemet, som var særdeles synligt ved nogle dages læsning af amerikanske aviser under det fagligt begrundede ophold (1).

USA's to største stater, Texas og Californien, er nu »begyndt at fase junkfood ud i skolerne«. Der er retssager i gang i staterne New York og Florida, baseret på »vildledende forbrugerinformation« på junkfoodemballager, og oplysninger om Kongressens første skridt til en lovgivning, »Obesity, Prevention and Treatment Act«, som indledning til en landsdækkende kampagne.

Fastfood-industrien og dens lobbyister er, som ventet, gået til modangreb under slagordene: »Sloth, not junk food«, altså »ladhed, ikke skidtføde* er årsagen«. Herved søges problemløsningen gjort til et enten-eller-spørgsmål og ikke til et flerfaktor-spørgsmål, hvor der endda ikke er inddraget andet end kalorieproblemerne, som fx emaljeafgnavningerne af tænderne pga. de søde drikkes lave pH.

I marken er det ikke lykkedes at afspore debatten vha. korridorkampene. Oakland forviste således i februar i år søde læskedrikke, slik og koffeinholdige læskedrikke fra skolerne (med i alt 52.000 elever). Og i Californien har skolemyndighederne fremlagt nye tal, som viser, at 30% af eleverne er overvægtige, 77% er »out of shape«, dvs. »ude af figur«, og at 98% spiser kvalitativt under de nationale koststandarder.

En ændring af skolebørns kostvaner i USA fordrer ikke blot holdningsændringer. Også store økonomiske interesser er på spil for skolerne pga. industriens tilskud til både skolevæsener og enkeltskoler som modydelse for adgangen til at opstille automater. Oakland skoledistrikt har således beregnet tabet til 650.000

US dollars og de enkelte skolebudgetters reduktion til yderligere 200.000 US dollars, hvis skidtføde forvises fra skolerne. Paradoksalt nok benyttes tilskuddene især til lejrskole- og sportsaktiviteter, dvs. der er skabt en usynlig kobling mellem børnegoder og -skader, som næppe ville kunne tåle en bundlinjeafvejning med brug af røde og sorte tal.

Den amerikanske medicinaldirektør har meldt klart ud, med sin udtalelse »at overvægt har nået en epidemisk størrelse og at det er på tide at erklære fødeemner, som bidrager hertil, en trussel«.

Kommentatorerne fra forebyggelsessiden peger på, at den begyndende krig mellem på den ene side børnenes og sundhedens talsmænd, og på den anden side junkfood-industrien og dens lobbyister følger den nærhistoriske parallel: tobaksindustrien og ikkeryger-kampagnerne. Dette slag bølgede længe frem og tilbage, men har nu via et langt, sejt træk udviklet sig, så tobakken er klart i defensiven, om end det går langsomt. Det samme udfald på længere sigt forventer forkæmperne for sunde kostvaner hos børn.

*) Det nærmeste man kommer en fordanskning af junk food.