Pakningsstørrelse af svage smertestillende midler i håndkøb

Lægemiddelstyrelsen har besluttet, at svage smertestillende midler fortsat skal kunne fås i håndkøb i alle pakningsstørrelser. Store pakninger må fortsat kun sælges på apoteket, mens små pakninger også må sælges i supermarkeder, kiosker, hos materialister mfl., der har tilladelse til at sælge lægemidler. Denne beslutning er truffet på trods af Registreringsnævnets anbefalinger.

Undertegnede var formand for den arbejdsgruppe i Sundhedsstyrelsen, som i 1998 udgav »Forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord« [1], som senere blev gjort til grundlag for Referencegruppens arbejde med formandskab fra Sundhedsministeriet og Socialministeriet. I »Forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord« blev det anbefalet, at svage smertestillende midler kun skulle kunne købes i håndkøb i blisterpakninger med op til 25 tabletter. Lægemiddelstyrelsen har nu besluttet ikke at følge denne anbefaling.

Lægemiddelstyrelsen anfører blandt andet:

»De svage smertestillende lægemidler er generelt set meget sikre ved normal brug. Hvis de gøres receptpligtige for at imødegå misbrug, kan misbruget blive flyttet til andre, farligere lægemidler.«

Intentionen bag forslaget om at gøre store pakningsstørrelser receptpligtige var ikke at påvirke dette almindelige forbrug. Det skal fortsat være muligt at købe tabletter til almindeligt brug både på apoteker og i supermarkeder, kiosker mfl. Kroniske smertepatienter skal fortsat kunne få store pakningsstørrelser, men det skal være på recept, hvilket det allerede er i dag for størstedelens vedkommende. De regler, som er foreslået af det udvalg i Sundhedsstyrelsen, der udarbejdede »Forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord«, svarer til de regler, der gælder i Sverige, Finland, Norge, Tyskland, Storbritannien og Schweiz, hvor der er øvre grænser for, hvilke pakningsstørrelser der kan sælges uden recept i apotekerne.

Der er ikke videnskabelig evidens for, at misbruget flyttes til andre mere farlige lægemidler. Tværtimod, så har de restriktioner, der indtil nu er indført i Danmark ført til et markant fald i selvmordsdødeligheden. Faldet i selvmordsdødeligheden siden 1980 kan for en stor del tilskrives et fald i dødeligheden ved barbituratforgiftninger (efter afregistreringen i 1986) og i dextropopoxyphen (som blev gjort receptkopieringspligtigt i 1987). Dertil kommer et fald i forgiftningerne med carbonmonooxid som følge af ændring af husholdningsgassens sammensætning og indførelsen af katalysatorer på nye biler siden 1991. Dette fald i selvmordsdødeligheden ved forgiftning er ikke blevet erstattet af en stigning i selvmordsdødelighed ved andre metoder, tværtimod har der i den samme periode også været et fald i selvmordsdødeligheden ved hængning for mændenes vedkommende [1].

Indførelsen af begrænsninger i pakningsstørrelse i Storbritannien førte til et fald i antallet af dødsfald og indlæggelser på grund af forgiftning med store doser paracetamol og acetylsalicylsyre[2].

Det anføres herudover af Lægemiddelstyrelsen:

»I modsætning til, hvad der almindeligvis antages, er der uhyre få selvmord blandt unge begået med svage smertestillende lægemidler. Ifølge statistiske oplysninger har i alt fire unge under 20 år begået selvmord med svage smertestillende lægemidler inden for de sidste 10 år.«

Der er årligt ca. 30-35 (34 i 1999) dødsfald ved forgiftning med svage smertestillende midler. Hertil kommer et mørketal, idet der årligt er ca. 100 selvmord, hvor det ikke er oplyst, hvilket lægemiddel der er ansvarlig for dødsfaldet. Mange selvmordsforsøg foretages impulsivt, og der indtages det nærmest tilgængelige, hvilket ofte er svage smertestillende midler. En omlægning af salget til mindre pakningsstørrelser vil betyde, at de fleste husholdninger kun vil ligge inde med et mindre lager, og det vil mindske farligheden af selvmordsforsøg med svage smertestillende midler. Derved vil formentligt en del dødsfald spares. Overføres de engelske resultater på danske forhold, vil der formentligt kunne reddes ca. 10 menneskeliv årligt ved indførelse af pakningsbegrænsninger.

Der har været en stigning i antallet af indlagte med forgiftninger med svage smertestillende midler, og i 2001 var disse forgiftninger årsag til mere end 2.100 indlæggelser. Når der ikke har været samme stærke stigning i antallet af dødsfald, skyldes det, at den medicinske behandling af forgiftningstilstandene er meget effektiv og helt systematisk implementeret over hele landet. Det er af overordentlig stor betydning, at denne gode praksis opretholdes.

Med henblik på forebyggelse af selvmord er det ønskeligt, at selvmordstruede mennesker har let adgang til muligheder for at opnå hjælp til at ændre deres situation. Det må prioriteres højt, at disse hjælpemuligheder er til stede, og det skal opmuntres, at personer med selvmordsovervejelser søger professionel hjælp frem for at foretage selvmordsforsøg. Når der opstår den ulykkelige situation, at et menneske foretager selvmordsforsøg, er det optimale, at der vælges en harmløs selvmordsmetode, subsidiært at der findes sikre behandlingsmetoder, og at disse er lettilgængelige praktisk og psykologisk. Svage smertestillende midler i store pakningsstørrelser opfylder ikke disse kriterier.

Lægemiddelstyrelsens svar kan ses på Folketingets hjemmeside: www.folketinget.dk

Klik på Folketingets dokumenter, dernæst på § 20 spørgsmål til mundtlig og skriftlig besvarelse, klik på besvarede spørgsmål efter ministerområde, klik på Indenrigs- og Sundhedsministeren, dernæst besvarede spørgsmål og klik til sidst på S 294.

Redaktionen