Skip to main content

Populistisk debat i pressen om løbesko

Rasmus Østergaard Nielsen, MHSc, ph.d.-studerende, Aarhus Universitet, Ellen Aagaard Nøhr, Ph.d., lektor i epidemiologi, Aarhus Universitet, Sten Rasmussen, Lektor, forskningsansvarlig ,overlæge, ortopædkirurgien, Aarhus Universitetshospital, , Aalborg Sygehus, E-mail: sten.rasmussen@rn.dk

19. okt. 2012
4 min.

INTERESSEKONFLIKTER: ingen

Vi har med stor interesse læst statusartiklen »Fup eller fakta om løbesko« offentliggjort i Ugeskrift for Læger på nettet den 8. oktober 2012 samt fulgt den efterfølgende debat i medierne omkring valg af løbesko på baggrund af fodens stilling eller pronation. Vi har netop afsluttet flere undersøgelser af risikofaktorer til udvikling af løbeskader og håber med dette bidrag til debatten at modvirke, at den unuancerede, populistiske fremlægning af statusartiklens resultat i medierne giver anledning til fejlinformation af patienter i klinisk praksis. Debatten har især drejet sig om forebyggelse og behandling af løbeskade gennem valg af løbesko samt årsager til løbeskade. Disse emner vil vi kommentere på.

Først og fremmest er det væsentligt at bemærke, at statusartiklen af Jacob Schelde ikke omhandler behandling af bestemte løbeskader ved valg af løbesko, kun forebyggelse. Vi appellerer til, at forebyggelse og behandling ikke blandes sammen. I medierne fremstilles løbetest som overflødige. Dette er måske korrekt i forhold til forebyggelse af skader hos raske personer, der skal købe en ny løbesko. Et væsentligt spørgsmål er, om løbetest er overflødige til behandling af patienter med klassiske løbeskader, som patello-femoralt syndrom, medial tibialt stresssyndrom, løberknæ og akillessenetendinopati, eller til løbere, der er skadefri efter tidligere skadeproblematik. Det beretter statusartiklen ikke noget om.

Dernæst bør man gøre sig klart, hvad der reelt forårsager løbeskader og løbeskoens betydning i denne sammenhæng. Meeuwisse et al [1, 2] og Shrier [3] har beskrevet kausalitetsteorier, og det må konkluderes, at løbetræningen udgør den primære eksponeringsfaktor til udvikling af skade. Hvor meget løbetræning, man kan holde til, før skade opstår, bestemmes delvist af andre risikofaktorer, herunder løbeskoen. For at eksemplificere ovenstående, kan det konkluderes, at en løber ikke kan blive skadet, fordi vedkommende løb i en forkert sko, men snarere, at løberen blev skadet, fordi vedkommende trænede for meget i forhold til udgangspunktet. Om løberen kan holde til mere eller mindre træning, afhængig af hvilken sko vedkommende har, er det spørgsmål, der bør adresseres.

I oversigtsartiklen forsøger Jacob Schelde at besvare spørgsmålet: Kan løbeskader forebygges ved at vælge sko efter fodtype? Han argumenterer for, at valg af en bestemt type løbesko ud fra fodens facon [4] eller fodens tryk [5-7] ikke kan anvendes til at forebygge skader. Der bør dog gøres opmærksom på, at der i studiet af Ryan et al [4] indgår en lille stikprøve, at og der i analysen af resultaterne ikke tages højde for den træningsbelastning, som løberne udsættes for. Derved brydes forudsætningen omkring den kausale årsag til skade. I studierne af Knapik et al [5-7] inkluderes 7.000 amerikanske rekrutter. Det må antages, at de udsættes for nogenlunde samme træningsregime. Dog kan generaliserbarheden af resultaterne diskuteres, da amerikanske rekrutters træning og demografiske karakteristika formodentlig ikke svarer til træning eller tilstand hos den inaktive dansker, der skal påbegynde løbetræning, eller hos supermotionisten på vej mod sit maraton nummer 100. Vi kan tilslutte os Jacob Scheldes konklusion, at der ikke er studier, der viser, at løbeskader kan forebygges ved at vælge en sko efter fodtypen. Studierne, der refereres til i statusartiklen, antyder det modsatte, hvilket er interessant. Men vi har behov for studier med store kohorter af motionsløbere, ikke militærrekrutter, hvor bestemte løbesko udleveres til deltagerne, og hvor skadeudvikling følges over tid. Det er en nødvendighed, at træningseksponeringen måles, da den er en vigtig del af den kausale årsagskæde til skade. Til trods for disse mangler konkluderer Jacob Schelde, at forebyggelse af løbeskader ikke gøres gennem valg af løbesko efter fodstillingen. Det er dog vigtigt at konstatere, at der fortsat mangler evidens på området.

Vi glæder os over, at Jacob Schelde har startet en god debat, og vi ser frem til at bidrage med resultater fra vores forskning i nærmeste fremtid.

Litteraturliste

Referencer

  1. Meeuwisse WH, Tyreman H, Hagel B, Emery C. (2007) A dynamic model of etiology in sport injury: The recursive nature of risk and causation. Clin.J.Sport Med. 17: 215-219.
  2. Meeuwisse WH. (1994) Athletic injury etiology: Distinguishing between interaction and confounding. Clinical Journal of Sports Medicine 4: 171-175.
  3. Shrier I. (2007) Understanding causal inference: The future direction in sports injury prevention. Clin.J.Sport Med. 17: 220-224.
  4. Ryan MB, Valiant GA, McDonald K, Taunton JE. (2011) The effect of three different levels of footwear stability on pain outcomes in women runners: A randomised control trial. British Journal of Sports Medicine 45: 715-721.
  5. Knapik JJ, Swedler DI, Grier TL, Hauret KG, Bullock SH, et al. (2009) Injury reduction effectiveness of selecting running shoes based on plantar shape. Journal of Strength and Conditioning Research / National Strength & Conditioning Association 23: 685-697.
  6. Knapik JJ, Trone DW, Swedler DI, Villasenor A, Bullock SH, et al. (2010) Injury reduction effectiveness of assigning running shoes based on plantar shape in marine corps basic training. The American Journal of Sports Medicine 38: 1759-1767.
  7. Knapik JJ, Brosch LC, Venuto M, Swedler DI, Bullock SH, et al. (2010) Effect on injuries of assigning shoes based on foot shape in air force basic training. Am.J.Prev.Med. 38: S197-S211.