Skip to main content

Praktiske forholdsregler ved lussingesyge

Overlæge Erik D. Heegaard, Center for Biologisk Beredskab, Statens Serum Institut. E-mial: erh@ssi.dk

8. nov. 2005
2 min.


Der har i Ugeskrift for Læger igennem året været et par indlæg vedrørende lussingesyge. Det blev indledningsvist anbefalet, at man ikke kan kræve diagnosen lussingesyge hos børn verificeret ved en blodprøve trods lejlighedsvise krav fra forældre/daginstitutioner, men at relevansen af Arbejdstilsynets anbefalinger, der indbefatter seks ugers fraværsmelding af seronegative gravide pædagoger, derimod bør revurderes (2005;167:1657). Senest gav beskrivelsen af et upåvirket barn med røde kinder (lussingesyge) anledning til at diskutere, hvorvidt pædagoger kan kræve, at børn, der virker raske, skal tilses af læge, før de igen må komme i institution (2005;167: 3074).

Der har tidligere i Ugeskriftet været fremført anbefalinger omkring lussingesyge til imødegåelse af nogle af disse praktiske problemer [1]. Disse inkluderer screening af alle førstegangsgravide, hvoraf kun de seronegative (ca. 33%) udgør en risikogruppe. Hvis man i øvrigt måtte ønske serologisk verifikation af et barn, er en enkelt bloddråbe fra øreflip eller fingerspids tilstrækkelig.

Parvovirus B19 forårsager lussingesyge hos børn, hvilket ofte leder til et karakteristisk udslæt (Figur 1 ). Under en epidemi er klinisk diagnostik sufficient. Man bør imidlertid være opmærksom på, at udslættet fremkommer ca. en uge efter, at barnet var smitsomt (ophør af viræmi, se Figur 2 ) [2]. Det giver derfor ingen mening, hvis en institution ikke vil modtage et barn, der frembyder et karakteristisk lussingesygeudslæt.

Tilsvarende kan man drage længden af Arbejdstilsynets fraværsregel i tvivl. Umiddelbart vil eventuelle sekundære tilfælde vise sig inden for ca. ti dage, forudsat at indekspatienten smitter på sidste mulige dag (dag 10) (Figur 2). Hvis man indregner en enkelt asymptomatisk generation af smitte, vil en rimelig sikkerhedsmargin altså være ca. tre ugers fraværsmelding frem for de gældende seks uger. Dette forudsætter naturligvis, at det pågældende personale er sikkert gravid og negativ for parvovirus B19, specifikt IgM og IgG.

Indlægget har været forelagt Arbejdstilsynet, der svarer, at de sammen med Sundhedsstyrelsen er ved at revidere Arbejdstilsynets vejledning om gravide og ammendes arbejdsmiljø bl.a. på infektionsområdet og herunder lussingesyge. Når revisionen er afsluttet, formentlig inden årets udgang, vil de vende tilbage med et svar.




Referencer

  1. Jensen IP, Heegaard ED. Parvovirus B19-infektion i graviditeten. Ugeskr Læger 2003;165:4394-7.
  2. Heegaard ED, Brown KE. Human parvovirus B19. Clin Microbiol Rev 2002;15:485-505.