Skip to main content

Privathospitalerne er kommet for at blive

Bent Wulff Jakobsen. b-wulff@dadlnet.dk

11. mar. 2011
2 min.

Der er ingen tvivl om, at privathospitalernes situation i dag er temmelig alvorlig. Antallet af patienter, der behandles, stiger, mens taksterne falder. Det betyder, at hvert enkelt privathospital må se meget grundigt på driften. Hvor kan der effektiviseres, og hvor kan vi give patienterne en endnu bedre oplevelse? Uden at det bliver dyrere.

Den opgave er vores eget ansvar, og det kan vi godt løfte ligesom alle andre ansvarlige virksomheder. De kommende år vil derfor byde på endnu flere fusioner og opkøb i den private sygehussektor end tidligere, og der vil blive færre, men større spillere på markedet.

For kort tid siden blev vi enige med Danske Regioner om samarbejdsrammerne for de kommende to år. Aftalen ændrer ikke på udfordringerne i branchen, men giver en række nye muligheder, som vi glæder os over.

For det første betyder den, at vi, ligesom de offentlige hospitaler, må effektivisere to procent på samtlige omkostninger.

Meget mere interessant og mere vidtrækkende er det dog, at vi langt om længe er blevet enige om, at vi nu må behandle komplikationer efter en fedmeoperation. Desuden indfører aftalen en lang række nye forløb, der gør det muligt at tilbyde konservativ behandling, såfremt vi vurderer, at patienten ikke skal opereres. Begge de nye muligheder vil give bedre behandlingsforløb, hvor det er patientens behov, der står i centrum.

Men selv om vi får flere og flere opgaver og påtager os mere og mere ansvar, opfattes vi stadig som en paria i dele af sundhedssektoren - til trods for at syv ud af ti danskere er tilhængere af et frit valg. Siden jeg tiltrådte som formand for brancheforeningen, har jeg sagt, at hvis regeringen og samfundet ønsker reel konkurrence om sundhedsopgaver, er det paradoksalt, at opgaven først uddelegeres til regionerne, hvorefter de konkurrenceudsætter opgaverne - imellem privathospitalerne!

Bliver opgaver som fedme eller idrætskirurgi lagt ud i udbud mellem private og offentlige, ville vi få et reelt indblik i, hvad omkostningerne i virkeligheden er på de offentlige hospitaler. Jeg er fuldstændig overbevist om, at vi for eksempel kunne drive de offentlige friklinikker billigere end Region Midtjylland.

På fedmeområdet har privathospitalerne været foregangshospitaler og har via store investeringer i indretning, udstyr og oplæring været i stand til at fremvise høj faglig ekspertise og en enorm effektivitet. I dag kan disse hospitaler lave overvægtsoperationer til 70 procent af den offentlige takst. Alligevel er det besluttet, at der skal opbygges fedmecentre flere steder i offentlig regi med store udgifter til følge. Det giver ikke mere sundhed for pengene - tværtimod.