Skip to main content
Debat

Proteinrig kost fremmer vægttab og nyresundhed

Professor Arne Vernon Astrup, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet. E-mail: ast@life.ku.dk

22. mar. 2013
5 min.

Der er stor interesse for ernæring, men desværre mange myter, der også udbredes af fagfolk og myndigheder [1]. Det er påkrævet, at den evidensbaserede tilgang også vinder indpas inden for ernæring og kostråd, selv om vi måske må ændre opfattelse og justere tidligere konklusioner og råd. Desværre opstår der også nye myter, og et godt eksempel er Peter Marckmanns (PM) indlæg med ni argumenter for at undgå en kost med et højere indhold af protein [2]. Men PM’s argumenter er båret af fejlciteringer og selekteret litteraturudvælgelse, og konklusionerne holder derfor heller ikke vand.

Af pladshensyn skal jeg kun illustrere PM’s tilgang til emnet med eksempler:

1) PM skriver: »Det amerikanske DASH-trial har vist markant gavnlige effekter af proteinbegrænset kost på hjertedødelighed og blodtryk«. DASH-diæten er ikke en proteinbegrænset kost – tværtimod har den netop et signifikant højere proteinindhold end kontrolkosten: »The DASH diet also contains smaller amounts of total and saturated fat and cholesterol and larger amounts of potassium, calcium, magnesium, dietary fiber, and protein than the typical diet« [3]. Proteinindholdet I DASH-diæten var 18% versus 14% i kontroldiæten. Det er også forkert, når PM skriver, at DASH-diæten har gavnlig effekt på hjertedødelighed. Det er ikke påvist, men jeg deler PM’s forventning om, at det nok vil være tilfældet.

2) PM skriver endvidere: »Forekomsten af både overvægt og andre velfærdssygdomme er højest i befolkningsgrupper, der har relativ høj indtagelse af kød og protein, med USA som det mest lysende eksempel«. Forkert, PM: Den relative proteinindtagelse i USA er ikke steget, men faldet [4], og når protein skiftes ud med kulhydrat eller fedt, er ændringen netop associeret med et øget kalorieindtagelse [4]. Hvorfor foretrækker PM at citere observationelle studier, som jo netop ikke kan dokumentere kausale sammenhænge, når der eksisterer talrige klinisk kontrollerede studier og metaanalyser heraf, som finder særdeles positive effekter af en mere proteinrig kost på kardiovaskulære risikofaktorer?

3) PM fortsætter: »Høj indtagelse af protein medfører øget nyrebelastning (renal hyperfiltration), hvilket anses for at kunne føre til kronisk nedsat nyrefunktion«. Postulatet støtter sig til en 17 år gammel artikel om patienter med nyresygdom. Det er en myte, at kostens protein fremkalder nyreskader hos raske personer [5]. Nyreskader forårsages derimod af overvægt, forhøjet blodtryk og type 2-diabetes, og en kost med lidt mindre kulhydrat og lidt mere protein fra skaldyr, fisk, vildt, æg, magre mejeriprodukter, bønner og linser kan både give vægttab, normalisere blodtryk og forebygge nyreskader.

Debatten kan fortsætte i det uendelige, hvis det blot handler om at slynge enkeltstudier i hovedet på hinanden. Det er ikke optimalt.

Interessekonflikter: Forfatterens ICMJE-formular er tilgængelig sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk

Litteratur

  1. Casazza K, Fontaine KR, Astrup A et al. Myths, presumptions, and facts about obesity. N Engl J Med 2013;368:446-54.

  2. Marckmann P. Ni grunde til ikke at anbefale proteinrig kost. Ugeskr Læger 2013;175:144.

  3. Sacks FM, Svetkey LP, Vollmer WM et al; DASH-Sodium Collaborative Research Group. Effects on blood pressure of reduced dietary sodium and the Dietary Approaches to Stop Hypertension (DASH) diet. DASH-Sodium Collaborative Research Group. N Engl J Med 2001;344:3-10.

  4. Austin GL, Ogden LG, Hill JO. Trends in carbohydrate, fat, and protein intakes and association with energy intake in normal-weight, overweight, and obese individuals: 1971-2006. Am J Clin Nutr 2011;93:836-43.

  5. Martin WF, Armstrong LE, Rodriguez NR. Dietary protein intake and renal function. Nutrition & Metabolism 2005;2:25.

> Svar: Diogenes-studiet påviser ikke vægttab

Arne Astrup mener, at en kost med et energiindhold (E%) af protein på omkring 25 svarende til næsten det dobbelte af danskeres gennemsnitlige proteinindtagelse er den sundeste kosttype, som tænkes kan. I en pressemeddelelse fra 24. november 2010 skriver Astrup om Diogenes-studiet [1], at fedmegåden er løst, at en kost rig på magre kød- og mejeriprodukter kan forebygge fedme, og at de officielle kostråd skal laves om.

Jeg er uenig. I Diogenes-studiet kunne der ikke påvises noget vægttab. Godt 150 overvægtige personer med et body mass index på omkring 30 kg/m2 blev sat på en proteinrig og lavglykæmisk kost i et halvt år. Nettovægtændringen var 0,0 kg! Nylige observerende undersøgelser demonstrerer ligefrem, at proteinrig kost er associeret med forhøjet hjerte-kar-sygelighed [2] og fedmehyppighed [3]. Selvom kausalitet ikke kan uddrages af observerende undersøgelser, viser disse resultater dog, at hjertesygelighed og fedme kan udvikles på trods af høj proteinindtagelse. Dertil kommer, at en lang stribe undersøgelser peger på, at forskellige kosttyper med et begrænset kødindhold og et proteinindhold svarende til de aktuelle anbefalinger (10-20 E%), såsom den aktuelt officielt anbefalede kosttype, DASH-diæten og den oprindelige kretenske middelhavskost, er forbundet med meget gunstige risikoprofiler og lav sygelighed.

Med hensyn til nyreproblematikken må jeg bare konstatere, at der blandt nefrologer er reel bekymring omkring overdreven proteinberigelse af kosten, hvilket blandt andet illustreres af fund i dyrestudier [4].

Uenighed kan være forvirrende, men også frugtbar. Det er selvfølgelig også tilladt at skifte standpunkt, at blive klogere. Og det bliver Astrup i højt tempo. Derimod er dobbelttungethed ødelæggende for debatten. Aktuelt argumenterer Astrup for den proteinrige Diogenes-kost og sine afledte bøger om »verdens bedste kur«, men samtidig slår han på tromme for »ny nordisk hverdagsmad« med stor iver og kommerciel succes. Det bemærkelsesværdige er, at sidstnævnte adskiller sig markant fra førstnævnte ved at lægge sig meget tæt op af de gældende officielle kostråd, også hvad angår proteinindtagelsen (begrænset kødindtagelse, 18 E%). Jeg forstår ikke, hvordan Astrup kan få sine egne divergerende synspunkter til at hænge sammen.

Senest har Astrup i flere medier gjort sig til talsmand for, at smør er det sundeste fedtstof, der findes. Det er endnu et meget kontroversielt synspunkt, som jeg må erklære mig stærkt uenig i. Men den debat kan vi vel vende tilbage til en anden gang.

Overlæge, dr.med . Peter Marckmann, Roskilde Sygehus. Tidligere lektor i human ernæring ved Københavns Universitet (daværende Landbohøjskolen), tidligere professor i klinisk nefrologi ved Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet.

Interessekonflikter: ingen.

Litteratur

  1. Larsen TM, Dalskov SM, van Baak M et al. Diets with high or low protein content and glycemic index for weight-loss maintenance. N Engl J Med 2010;363:2102-13.

  2. Lagiou P, Sandin S, Lof M et al. Low carbohydrate-high protein diet and incidence of cardiovascular diseases in Swedish women: prospective cohort study. BMJ 2012;344j:e4206.

  3. Vergnaud A-C, Norat T, Mouw T et al. Macronutrient composition fo the diet and prospective weight change in participants of the EPIC-PANACEA study. PLoS One 2013;8:e57300.

  4. Jia Y, Hwang SY, House JD et al. Long-term high intake of whole proteins results in renal damage in pigs. J Nutr 2010;140:1646-52.