Psykiatriens virkelighed

Forleden dag besøgte jeg psykiatrifonden.dk, hvor jeg læste, at »Psykiatrifonden ... støtter og styrker mennesker med psykisk sygdom og sætter mental sundhed på dagsordenen ...«. Det fremgår også, at »Aftabuisering har altid været et vigtigt element i vores arbejde«.

Hjemmesiden rummer en artikel: »Vi vil fremme mental sundhed«, som bl.a. handler om, at »der skal fokuseres mindre på diagnoser og mere på det, der fremmer menneskers trivsel og gør dem i stand til at deltage i samfundslivet, modstå kriser og finde mening i tilværelsen«.

Artiklen oplyser kort, hvad fonden mener med »... det, der fremmer menneskers trivsel ... og finde mening i tilværelsen«. Mange gode synspunkter, men ikke ét ord om spiritualitet, religion og hermed associerede temaer, dvs. temaer af stor, måske afgørende betydning for manges trivsel/ vantrivsel og sundhed/ sygdom.

Det forbløffede mig. Jeg søgte så i hele hjemmesidens indhold på ordene:

1) Godhed, det gode, ondskab, det onde, tilgivelse, forsoning, myte, eventyr, religion, religiøsitet, spiritualitet, bøn. Ingen hits.

2) Religiøs. Én henvisning – en artikel om tidlige tegn på skizofreni hos unge.

3) Kristendom, islam, jødedom, buddhisme, hinduisme. Én henvisning – en artikel om mindfulness.

4) Meditation. Enkelte artikler om mindfulness m.m.

Det tyder jo på bevidst fravalg af disse temaer (bortset fra mindfulness). Præges dagens psykiatriske klinik og forskning af samme, omfattende fravalg? Er her (stadig) et tabu?

Det (og de) gode, det (og de) onde samt tilgivelse og forsoning og mangel herpå er jo grundtemaer i alles liv, raske som syge. Vi møder dem overalt hver eneste dag i vores ydre og indre verden.

Jeg kan i det mindste glæde mig over, at de nyere, mindfulnessbaserede terapiformer o.l., herunder acceptance and commitment terapy [1, 2], så småt – måske – er ved at bane vejen for, at det gode, det onde, tilgivelse, forsoning, spiritualitet [2, 3] og andre af begreberne i pkt. 1-4 kan få en vis plads i den »anerkendte« psykiatriske begrebsverden.

Jeg forestiller mig ikke, at dansk psykiatri skal inkorporere religiøse dogmer. Heller ikke at psykofarmaka skal afskaffes. Men foreslår, at dansk psykiatri åbner øjnene for lidt mere af den virkelighed, vi alle lever og lever i hver eneste dag, herunder at man i psykiatrien genovervejer, om der mon ikke er noget værdifuldt at lære af myter, eventyr, religioner, spiritualitet og den tilhørende symbolverden, som har optaget og betaget menneskeheden i årtusinder og stadig gør det i høj grad.