Debat
Pyogene granulomer
1. nov. 2005
1 min.
Pyogene granulomer i navlen hos nyfødte er tilsyneladende ikke helt ualmindeligt. I min korte tid som praktiserende læge har jeg set tre tilfælde. Med særdeles effektiv og skånsom behandling har jeg fuldstændig kureret alle med sølvnitratstift, også kaldet helvedesstift, som hidtil har kunnet fås på recept. Alle andre behandlinger er for mig derfor obsolete. Desværre er præparatet udgået, og det opfatter jeg som et kæmpeproblem.
Findes der andre behandlinger, som er anvendelige?
Kan lægemiddelindustrien bedes om at genindføre helvedesstiften?
Redaktionen har fået oplyst fra Roskilde Domapotek, at præparatet kan ordineres magistrelt, så det kan altså stadig fås.