QT-drugs – hvor stor er den kliniske betydning?

E-mail: mereteandersen@dadlnet.dk

Jeg efterlyser klinisk anvendelige retningslinjer for anvendelse af QT-drugs.

Hvor stort er det reelle problem? Hvor ofte forårsager QT-drugs alvorlige hjertesymptomer og død? Hvor stor er risikoen ved anvendelse af to eller flere QT-drugs samtidig? Er alle QT-drugs lige farlige?

Ved gennemgang af listen over potentielle QT-forlængende præparater (www.qtdrugs.org) blev jeg overrasket over, hvor mange hyppigt anvendte præparater listen indeholdt.

Det er velkendt, at tricykliske antidepressiva er QT-drugs, men listen omfatter også cipramil, cipralex, paroxetin, mirtazapin, flere typer antibiotika (azitromycin, erytromycin, sporanox, ciprofloxacin, terbinafin, avelox), klorokin, xatral, ADHD-medicin, benadryl, metadon m.fl

Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) udgav i september 2012 en fin artikel om QT-drugs, men hvis man skal tage den for pålydende, skal vi til at lave flere ekg’er både før og efter at være begyndt at behandle med QT-drugs [1]. Forfatterne mener ikke, at det er nødvendigt ved kortere behandlingsperioder. Hvor lang er en kort behandlingsperiode i øvrigt?

Andre faktorer kan også påvirke ledningshastigheden – bl.a. elektrolytforstyrrelser, lever- og nyresygdom. Skal der så tages relevante blodprøver før påtænkt behandling med et QT-drug hos disse patienter?

Iskæmisk hjertesygdom er formentlig hovedårsagen til overledningsforstyrrelser. Skal vi så iskæmiscreene før påtænkt behandling med et QT-drug, og kræves der særlige forholdsregler hos hjertesyge?

Mit gæt er, at rigtig mange patienter er i samtidig behandling med to eller flere QT-drugs, uden at vi er bekymrede – simpelthen fordi vi ikke er opmærksomme på problemet.

Jeg har drøftet problemet med en læge i Lægemiddelstyrelsen. Svaret var, at læger, der udskriver receptpligtig medicin, forudsættes bekendt med ordinerede præparaters produktresumé, og de henviste desuden til deres egen www.interaktionsdatabasen.dk [2].

Jeg prøvede at lave nogle søgninger, hvor velkendte QT-drugs indgik: paroxetin/terbinafin, azitromycin/cipramil – QT-problematikken omtales ikke, selvom QT-forlængelse er nævnt i produktresuméerne.

Hvis Lægemiddelstyrelsens interaktionsdatabase ikke inkluderer produktresuméerne i søgekriterierne, er anvendeligheden vel begrænset i forhold til QT-problematikken? Og kan Lægemiddelstyrelsen som juridisk instans så tillade sig at mene noget om receptudstedende lægers ansvar på QT-området?

Jeg har også talt Patientombuddet – der foreligger (endnu) ingen sager med »uagtsomt« brug af QT-drugs.

Forfatterne til IRF-artiklen nævner intelligente medicinordinationsprogrammer med advarsler ved ordination af præparater med QT-forlængelse. Måske er det vejen frem, men allerførst skal vi vel ha’ defineret problemets omfang.

Læs det udførlige svar fra forfatterne til artiklen i Rationel Farmakoterapi: Replikken s. 1666

Interessekonflikter: ingen

Litteratur

1. Theilade J, Pehrson S. Lægemiddelinduceret QT forlængelse og arytmirisiko. Månedsbladet Rationel Farmakoterapi 2012;6.

2. www.qtdrugs.org