Region bruger medicingennemgange trods svag evidens

Uhensigtsmæssig polyfarmaci er et vigtigt problem, særligt hos ældre patienter [1]. En mulighed for at mindske problemerne ved polyfarmaci er ved systematisk at afstemme og gennemgå patientens lægemidler i forhold til indikationer, interaktioner, bivirkninger mv. – en såkaldt medicingennemgang.

Medicingennemgange bliver i tiltagende grad foretaget af farmaceuter ansat på akutmodtagelserne rundt omkring i landet. Senest har Region Hovedstadens Lægemiddelkomité udarbejdet en vejledning for »Medicingennemgang – indikationer for«. Vejledningen foreskriver, at patienter, der får over seks lægemidler og som har over fire kroniske medicinske sygdomme, skal have foretaget en medicingennemgang inden udskrivelsen [2].

Tidligere på året publicerede vi et Cochranereview omkring medicingennemgange hos indlagte patienter [3]. Vi fandt ingen effekt af medicingennemgange på dødelighed og genindlæggelser, men det ser ud til at mindske antallet af skadestuebesøg. Vi kan ikke udelukke en effekt på andre endepunkter såsom antal af lægemidler, komplians og patienttilfredshed.

Det er indlysende, at ideen bag medicingennemgangene er fornuftig nok, men det er dog vigtigt at forholde sig til, at medicingennemgange er temmelig ressourcekrævende. Ved den type medicingennemgang, hvor effekten er bedst dokumenteret, brugte en farmaceut i gennemsnit 2 timer og 20 min pr. patient [4]. På baggrund af de tal er det vores estimat, at det vil koste omkring 10-25.000 kr. at forhindre skadestuebesøg for en patient i et år [3]. I den udregning er ikke medtaget mulige besparelser på medicinforbrug mv., men heller ikke det vigtige faktum, at en læge efterfølgende skal bruge tid på at vurdere og evt. implementere farmaceutens anbefalinger. Det er i den forbindelse væsentligt, at i de to danske studier på området blev kun henholdsvis 18% og 39% af anbefalingerne fulgt [5].

Region Hovedstadens vejledning beskriver ikke specifikt, hvem der skal udføre medicingennemgangene, og i hvilken form de skal udføres. Der er formentlig stor forskel på, om det er en farmaceut, der skriver et notat, når patienten modtages i akutmodtagelsen, eller om det er en læge, f.eks. en geriater eller en klinisk farmakolog, der direkte vurderer og ændrer i patientens medicin.

I en tid hvor vores akutmodtagelser er økonomisk pressede, bør Region Hovedstaden (og andre danske regioner) nøje overveje, om medicingennemgange skal indføres systematisk på baggrund af en relativt svag evidens. Såfremt det er tilfældet, bør det foregå i regi af et randomiseret forsøg med henblik på, at få klarlagt, hvor godt medicingennemgangene reelt virker, i hvilken form de virker bedst, og i sidste ende om effekten står mål med omkostningerne.