REPLIK Jeppe Schroll: Misinformation om sundhed i dagspressen

Avisernes oplag styrtdykker, og konkurrencen om læserne er skrappere end nogensinde. ”Spisesedlerne” bliver skarpere, og det lader til, at sundhedsstof sælger. De seneste tre måneder har BT haft sundhed på forsiden 20 gange. Desværre er den forøgede interesse ikke positiv, da videnskabelige resultater bliver yderst stedmoderligt behandlet. Ofte er det enten mere brænde til hypokonderens bål af indbildte lidelser eller også et løfte om en sensationel ny behandling, som resultaterne slet ikke kan bære.

Søvn mod demens

Som eksempel på det sidste kunne man på forsiden af BT den 4. marts 2014 læse: ”God søvn beskytter dig mod demens”. På side 22 står der lidt mindre bastant, men fortsat temmelig skråsikkert, at ”dårlig søvn øger med stor sandsynlighed din risiko for at få demens ...”. I underoverskriften antydes det, at man kan lave dårlig søvn om til god søvn og derved forebygge demens. Senere viser det sig, at forskningen er udført på mus, og at den har vist, at kun under søvn ”udskilles de forskellige stoffer i hjernen, som fremmer demens”. Det er jo et spændende resultat, som siger noget om musehjernens fysiologi, men der mangler flere skridt, før man med rimelighed kan konkludere, som BT gør i overskriften. Studiet har ikke undersøgt om dårlig søvn medfører en ophobning af affaldsstoffer. Det har heller ikke undersøgt, om en ophobning af affaldsstoffer medfører demens. Og slutteligt har det ikke undersøgt, om fysiologien er den samme hos mennesker. Det er langtfra altid tilfældet, at resultater fra dyr kan overføres til mennesker, og indirekte mål for sygdom, som i dette tilfælde affaldsstoffer for demens, er generelt upålidelige .

Sygeliggørelse

Sidste år videregav BT nogle meget høje estimater for patienter, der var ”syge uden at vide det”. Det blev anslået, at 200.000 danskere havde sukkersyge uden at vide det (1. sep 2013), og 330.000 havde kronisk obstruktiv lungesygdom (30. april 2013) uden at være klar over det. Som en ”public service” beskrev BT, hvilke skavanker der kunne være udtryk for uerkendt sygdom. Tilsyneladende uden at bekymre sig om risikoen for overbehandling og sygeliggørelse af befolkningen.

Den 27. januar i år havde BT overskriften, at ”mad er effektiv medicin”. Selvom kostråd ofte er upålidelige, kunne BT alligevel rapportere om hele 50 fødevarer, der kunne forbygge/behandle sygdomme. På første linje kunne man læse, at blåbær øger hukommelsen. Selvom artiklen angiveligt byggede på ”ny forskning”, var der ingen referencer eller vink om, hvor data kom fra. De studier, der har undersøgt blåbær, lader til at være dyrestudier og ukontrollerede studier. Størrelsen på effekten er igen ikke nævnt, og det er jo helt afgørende for, om det er værd at spise blåbær for at bedre sin hukommelse. Skønt de smager dejligt, kan det jo være en bekostelig affære, og hvis de nu kun bedrer hukommelsen ganske lidt, er det måske ikke pengene værd. Men det er selvfølgelig svært at rapportere relevante effektstørrelser, når data kommer fra dyreforsøg. Hvidløg anbefales mod hjertesygdom, på trods af at det ikke har sænket kolesterolniveauet i det hidtil bedst udførte forsøg.

Lægers deltagelse

En læge ville aldrig give et lægemiddel til en patient, fordi det ændrer kemien i hjernen på en mus. Det er ikke ansvarligt at komme med anbefalinger på baggrund af svag evidens, selvom interventionen ikke er farmakologisk. Det fører til forvirring og skader troværdigheden af forskning, når vi den ene dag kan læse, at proteinkure er godt (BT 19. februar) og to uger efter kan læse, at det er farligt (BT 1. marts). Lidt ydmyghed og perspektivering bør kunne inkluderes i artiklerne. Selvom sportsstof ofte bliver diskuteret i udpenslede detaljer, bliver forskningsresultater ofte indirekte beskrevet via eksperter, uden at studiets pålidelighed eller resultater bliver nævnt. De læger, der har deltaget, har givetvis udtalt sig fornuftigt, men nogle medier har ikke i sinde at behandle området seriøst, og så er det måske bedst slet ikke at deltage.