REPLIK - Jørgen Lous: De praktiserende læger bliver underudnyttet

For nylig læste jeg en tankevækkende leder i Weekendavisen med titlen »Lægen har ret« [1]. Jeg fik lyst til at referere indholdet, da ikke alle læger læser Weekendavisen.

Lederen beskriver, med overraskende klarhed, hvilken stor og vigtig rolle den praktiserende læge spiller i opsporing og udredning af personer med mulig alvorlig sygdom, og hvordan deres arbejde er en undervurderet del af det danske sundhedssystem. Lederen beskriver den overlegne måde, regionerne mener at kunne diktere lægernes forhold på, og man ser det i de procedurer, som kræves, for at en praktiserende læge kan få en patient videre i systemet af undersøgelser. Lederen refererer til en dansk undersøgelse, der netop er blevet offentliggjort i British Journal of General Practice (BJGP) [2]. Undersøgelsen viser, at den praktiserende læge er bedre til at finde alvorlige sygdomme, end de skemaer, regionerne bruger. Det er Forskningsenheden for Almen Praksis på Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, som har fulgt 4.518 patienter, der på en bestemt dag i 2008 konsulterede en af 404 praktiserende læger. Forskerne bad lægerne om at beskrive deres diagnostiske fornemmelser for hver enkelt patient, og så fulgte forskerne via de tilgængelige registre de pågældende gennem det næste år.

DJØF-system

Problemet med forlænget ventetid i de tilfælde, hvor patienten ikke har et (kræftpakke)-»anerkendt« symptom nævnes – også uanset, om patientens egen læge mener, at der er grund til bekymring. Det er sådan et rigtigt DJØF-system af den slags, som i stigende grad hærger offentlig forvaltning.

Artiklen i BJGP viser, at hvis man bygger henvisningen til videre undersøgelse på de autoriserede symptomer, er det hver 20. patient, der faktisk fejler det, man undersøger for, typisk alvorlig kræftlidelse. Men blandt de patienter, der ikke havde nogen symptomer fra listen, men som deres praktiserende læge alligevel var betænkelig ved, var det hver tiende, der i løbet af det næste år udviklede en af disse livstruende lidelser.

Bureaukratisk metode

Med andre ord: På grund af den bureaukratiske metode, der præger regionerne, underudnytter man de alment praktiserende læger, samtidig med at man undervurderer dem. Lederen fortsætter sin ros af dansk almen praksis og den faglighed, der gør det muligt at fornemme sygdom før den giver entydige symptomer.

Lederen giver anledning til flere kommentarer:

Det er en overraskende indsigtsfuld leder, chefredaktør Anne Knudsen har skrevet. Tak for det. Det er interessant, at pressen kan opdage ny, relevant forskning fra Danmark offentliggjort i et engelsk tidsskrift. Måske skal vi alle være bedre til at orientere pressen om nye spændende resultater af vores forskning. Både til orientering af politikerne, DJØF’erne, og til gavn for patienterne og for vores fags anseelse og for sundhedssystemets funktion.

Undersøgelsen fra Aarhus viser på en fin måde, hvordan de danske CPR-relaterede registre kan bruges på en relevant og kreativ måde uden at forulempe nogen, hverken patienter eller læger. Lad os håbe, at andres misbrug af CPR-nummeret ikke ødelægger vores muligheder for at lave relevant kobling til de enestående danske registre fremover.

Ikke noget at skjule

Det er glædeligt at omkring halvdelen af de praktiserende læger i Region Midt sagde ja til at deltage i undersøgelsen, og at de således turde blive kigget dybt i kortene – at få vurderet deres faglige fornemmelse for alvorlig sygdom. Det er den slags undersøgelser, der kan styrke vores faglige anseelse samt bedre vores forhandlingssituation, når sundhedssystemet skal reorganiseres, eller overenskomsten skal genforhandles.

Det er glædeligt, at Forskningsenheden i Aarhus tog initiativ til kontaktmønsterundersøgelsen »KOS-2008«, samt at PLO gav grønt lys til den, og at den blev finansieret. Det er vigtigt at understrege, at vi ikke har noget at skjule, tværtimod må vi i større udstrækning ud og dokumentere, hvad vi laver, hvad vi kan og selvfølgelig også, hvad vi kan blive bedre til. Derfor skal vi lukke op for mere forskning om det kliniske arbejde i almen praksis.