Replik til fødevareministeren

Kronikken om svin og antibiotika [1] har medført en række spørgsmål til fødevareministeren fra Folketingets fødevareudvalg (nr. 283-286). Ministeren er bl.a. blevet bedt om at kommentere kronikken, hvilket han nu har gjort [2].

Ministeren anfører bl.a., at Danmark i international sammenhæng ligger lavt i antibiotikaforbrug til dyr, at der sjældent findes antibiotikarester i dansk kød, og at man har reduceret forbruget af antibiotika, som er kritiske til behandling af syge mennesker (kinoloner og cefalosporiner). Ministeren anerkender behovet for at få knækket kurven for det stigende antibiotikaforbrug i svineproduktionen, men anfører samtidig, at det ikke må gå ud over dyrenes velfærd.

Ministerens omsorg for syge dyr er forståelig, men det er mindre forståeligt, at han ikke nævner omsorgen for syge patienter med et eneste ord. Det er jo det, som er kernen i denne debat: At resistente bakterier fra danske svin smitter mennesker og gør dem syge. Ministerens svar ligner i påfaldende grad det, som landbrugets brancheorganisation har givet på min kronik [3]. Man fristes til at spørge: Hvem er det egentlig, der rådgiver ministeren?

Ministeren anfører videre, at der er iværksat et projekt til belysning af spredningen af methicillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA) til dyr og mennesker, og at det er overladt til Fødevarestyrelsen at udarbejde en risikohåndteringsstrategi. Det virker lidt paradoksalt, i og med at ministeren samtidig slår fast, at MRSA ikke smitter gennem fødevarer. Jeg har stor respekt for vores veterinære kolleger, men når det kommer til spredningen af MRSA til mennesker og ikke mindst spredningen mellem mennesker, er det afgørende, at Sundhedsstyrelsen får en central rolle, og at man inddrager læger med praktisk erfaring i håndtering af MRSA.

Sundhedsvæsenets eksperter bør også inddrages, når man skal fastlægge, hvad der er et forsvarligt antibiotikaforbrug i svineproduktionen. Det kan ikke længere betragtes som et veterinært anliggende alene, for ny dansk forskning viser, at resistente bakterier overføres fra husdyr til mennesker i meget større omfang end hidtil antaget [4]. Når der skal tales antibiotikapolitik, er det ikke nok at se på de såkaldt kritisk vigtige antibiotika (se ovenfor). Det er mindst lige så vigtigt at få reduceret det meget store tetracyklinforbrug. Tetracyklin betragtes af WHO som »highly important« til behandling af syge mennesker [5]. Her er en klar interessekonflikt, hvor sundhedsvæsenets eksperter har krav på at sidde med ved bordet og blive hørt.

Fødevareministeren anfører, at der er tæt kontakt mellem fødevare- og sundhedsministerium om en koordineret indsats mod MRSA. Den kontakt bliver der god brug for fremover, for MRSA er kun toppen af isbjerget. Ude i kulissen lurer bl.a. colibakterier med extended-spectrum beta-lactamase-resistens og Clostridium difficile - der er meget mere at komme efter.