RhD-immunoprofylaksen bør justeres

Sundhedsstyrelsen har haft nedsat en arbejdsgruppe med henblik på forslag til en eventuel revision af retningslinjerne for RhD-immunoprofylaksen. Tre af udvalgets medlemmer påtog sig at udarbejde et sammendrag af de faglige overvejelser, som ligger til grund for arbejdsgruppens anbefalinger. Sammendraget bringes noget forkortet som to artikler i dette nummer af Ugeskriftet [1, 2]. I en leder [3] rejses kritik mod nogle punkter, og da disse vedrører grundlaget for arbejdsgruppens anbefalinger, finder vi det vigtigt at imødegå kritikken.

Lederen er enig med os i, at den nuværende immuniseringsrate er for høj, men mener, at det kan skyldes manglende efterlevelse af de nuværende retningslinjer, som i så fald bør håndhæves og ikke ændres. Det er vores opfattelse, at retningslinjerne i det store og hele overholdes. Uden antenatal profylakse ligger risikoen for immunisering før fødslen på omkring 1,5% [2]. Det betyder, at der på et år er ca. 90, som bliver immuniseret i graviditeten blandt de ca. 6.000 Rh-negative kvinder, som føder et Rh-positivt barn. Hertil kommer de, som bliver immuniseret pga. invasive indgreb og vendingsforsøg, hvor man i dag almindeligvis ikke anvender RhD-immunoprofylakse. Den høje forekomst af immunisering på ca. 100 pr. år skyldes således overvejende immunisering i graviditeten og ikke manglende komplians.

Vores etiske indvending mod at anvende unødvendig meget af et biologisk præparat skyldes ikke alene hensynet til bivirkninger, men også at præparatet fremstilles ved at immunisere og tappe frivillige. Gennemfører man det samlede forslag til ændringer, vil man, på trods af indførelse af antenatal profylakse, komme til at anvende mindre mængde IgG-anti-D end man gør i dag (2,9 g mod nu 3,3 g pr. år). Når problematikken omkring føtal RhD-bestemmelse på en blodprøve fra moderen ikke er nævnt i vores oversigt, skyldes det den begrænsning i omfang, der findes for artikler i Ugeskriftet.

Vi finder ikke behov for en teknologivurdering, da flere sådanne allerede er foretaget i udlandet [2]. I stedet bør man løse de praktiske problemer, som hindrer RhD-immunoprofylaksen i Danmark i at nå op på et niveau, der svarer til international »state of the art«.