Røg fra brændeovne - et upåagtet sundhedsskadeligt problem

Brændeovne og andre fyr udsender røg, der kan være stærkt sundhedsskadelig for omgivelserne. Det erkendes i flere andre lande, men kun i begrænset omfang i Danmark. Vi møder røgen fra naboernes brændeovne, halmfyr m.m. i vore haver, i kvarteret, og da røgens partikler er ekstremt små trænger de ind i vore hjem, uanset om vi lukker vinduer og døre.

Flere af de kemiske stoffer i brænderøg kendes fra andre forureningskilder, såsom dieselos og tobaksrøg. Mange af stofferne er stærkt sundhedsskadelige og kan fra brændeovnene udsendes til boligområderne i et omfang og i koncentrationer, som man næppe ville acceptere fra virksomheder.

Selv om brænderøg ikke tillægges nogen sundhedsskadelig betydning herhjemme, oplever vi selv hyppige og udtalte sundhedsproblemer herfra, og vi møder stadigt flere andre, der også beretter om lignende sundhedsgener fra brænderøg. Det er samtidigt vores indtryk, at antallet af brændeovne og intensiteten af deres anvendelse er steget markant igennem de senere år. Antallet af brændeovne og små fyringsanlæg i hhv. 1995 og 2004 er således oplyst at være hhv. 400.000 og 700.000 (jf. Miljøstyrelsen og skorstensfejere).

Vi mener derfor, at den hidtidige opfattelse af brændeovnenes påvirkning må revideres. Der er en smule litteratur om brænderøgens miljøforhold herhjemme, men der er tilsyneladende ingen danske videnskabelige undersøgelser, der kobler sundhed og brænderøg, selv om det burde være indlysende at fokusere herpå. Både sundhedsvæsen og miljøfolk har igennem flere år påpeget den sundhedsskadelige virkning fra f.eks. de fine tjærepartikler fra bilos og tobaksrøg.

Vore selvoplevede problemer med brænderøg strækker sig fra høfeber, svien i luftvejene, næseblod over åndenød, smerter i brystet, astma til træthed, søvnløshed og hyppige luftvejsinfektioner. I Politiken den 10. januar 2004 (Bolig-sektionen p. 2 og 4) beskrives problemerne for en enkelt brænderøgspatient i hovedstadsområdet.

Udenlandske kilder beretter om sundhedsskader, mange er kroniske, ofte voldsomme og nogle er dødelige. De mest karakteristiske sygdomme er knyttet til luftvejene. De beskrives som mere alvorlige end dem, man kender fra dieselos og passiv rygning. En mere udførlig omtale af sundhedsproblemer og andre forhold knyttet til brændeovne er offentliggjort i et amerikansk tidsskrift »Burning issues«, og kan findes på hjemmesiden www.burningissues.org

Det offentlige tilsyn med brændeovne hører under den enkelte kommunes tekniske forvaltning. Vi har alle tre gentagne gange henvendt os til vore respektive kommuner, uden at dette har hjulpet på vore problemer. Kommunerne ville faktisk kunne gribe ind efter miljøloven, men de viger tilbage herfor, fordi de mangler viden, og fordi loven ikke specifikt oplyser om, hvad de skal gøre. Desuden optræder de værste røggener oftest om natten, hvor kommunerne jo ikke foretager tilsyn. En kommune har rettet henvendelse til embedslægeinstitutionen, der imidlertid ikke mente, at der kunne være sundhedsproblemer ved brænderøg. Vi er selvsagt uenige i denne opfattelse pga. egne oplevelser og de udenlandske kilder.

Vi håber med dette notat, at læger i fremtiden vil være opmærksomme på den mulige påvirkning af brændeovnsrøg på borgere og især på naboer til huse med brændeovne. Vi har desuden det lønlige håb, at en eller flere unge forskere vil føle sig tilskyndet til at kaste sig over emnet. Der må være rigeligt stof til flere ph.d-afhandlinger. Vi skal gerne hjælpe med at formidle kontakt til borgere med røggener, kontaktpersoner med viden om brænderøgens miljøforhold og den litteratur, som vi hidtil har kunnet samle, stiller vi meget gerne til rådighed.

Interessegruppen for Kemi og Sundhed, Brænderøgsgruppen. http://home20.inet.tele.dk/kemisund