Skip to main content

Ryk diagnostikken helt ud til sengekanten

Hvordan forebygger vi forebyggelige indlæggelser? Ved at give lægerne adgang til helt friske og præcise analyseresultater.

Martina Jürs, næstformand i Danske Bioanalytikere
E-mail: mju@dbio.dk
Interessekonflikter: ingen

1. jul. 2015
2 min.

Ugeskrift for Lægers temanummer »Læger skal ud på plejehjem« (nr. 6/2015) var interessant læsning. Ikke mindst i vores organisation, hvor vi i de seneste tre år har arbejdet med en strategi under titlen »borgernær bioanalytiker«; vi mener, at i disse år hvor en lang række sundhedsopgaver flyttes ud i primærsektoren til f.eks. plejeboliger, rehabiliteringscentre og sundhedshuse, skal diagnostikken naturligvis rykke med. Et hurtigt analysesvar er det, der kan gøre forskellen i forhold til indlæggelse eller ikke. Det er muligt, for udstyret findes og bruges allerede, og det bliver stadig billigere og mere validt. Det kræver imidlertid et knivskarpt øje på organiseringen af opgaverne vedr. prøvetagning, analysearbejde og især kvalitetssikring af apparatur og procedurer; kvaliteten skal være så høj og koordineringen så god, at målingerne kan matche den laboratoriebetjening, som primærsektoren hidtil har fået på sygehusene.

Det handler naturligvis ikke mindst om at forebygge de »forebyggelige indlæggelser«, som der var ca. 62.500 af sidste år. Altså helt korte ophold på et modtageafsnit for at man, typisk, kan få overblik over borgerens laboratorieværdier.

I artiklerne i temanummeret efterlyses netop »tilgængelige laboratorieresultater inden for tre timer« for at undgå unødige hospitalsindlæggelser fra plejehjem. Samt lettere adgang til »urindyrkning og resistensundersøgelse« for at kunne håndtere de udbredte, men atypiske og genstridige urinsvejsinfektioner hos plejehjemsbeboere. Og endelig konkluderes det i en analyse af medicinske korttidsindlæggelser af ældre patienter, at: »En forbedret adgang for almen praksis til parakliniske undersøgelser ville antageligt medføre en reduktion af indlæggelser. F.eks. henvistes 9% af medicinsk indlagte patienter med diagnosen 'DVT obs.'. En stor del af disse patienter blev udskrevet, efter at diagnosen var afkræftet ved relevante parakliniske undersøgelser, som antages at kunne være udført i primærsektoren«.

Og, tilføjes det umiddelbart derefter: »Der savnes evidens for betydningen af adgang til diagnostik«.

Nu skal lægefaglig praksis baseres på videnskabelig evidens, men jeg tror, at de fleste kan se det helt lavpraktiske og snusfornuftige i, at analyseresultater ikke er noget, lægen skal vente på for at kunne træffe en kvalificeret afgørelse om igangsættelse eller justering af behandling – eller visitation til en relevant indlæggelse.

Lad os da få skaffet den evidens! I kan jo begynde med at efterspørge decentral og kompetent laboratoriebetjening i alle de sammenhænge, hvor I behandler patienter.