Selvfølgelig skal alle behandles ens

I avisen »dato« kan man den 5. januar 2007 læse, at »Etniske patienter mødes af kulturmur« og »Patienter med indvandrerbaggrund har ofte et ubehageligt møde med sygehusene på grund af fordomme og misforståelser«. Artiklen beskriver et ægtepar med pakistansk baggrund, hvor hustruen efter akut indlæggelse på Bispebjerg Hospital blev tilset af en mandlig sygeplejerske. Ægtefællen anfører, at »for rigtig mange muslimer er det et stort problem, at en mandlig læge eller sygeplejerske behandler en kvinde«.

Overskriften kunne passende have været »Læger og sygeplejersker mødes af kulturmur«, for vi befinder os, som bekendt, ikke i Pakistan. Hvis citatet i avisen er korrekt, er det derfor yderst betænkeligt, at næstformanden i Lægeforenin-gen, Hans Axel Buhl, bl.a. udtaler, at det »nytter ikke noget, at man stiller sig på bagbenene. Hvis patientens normer er anderledes, må man acceptere det«. Hvis Hans Axel Buhl dermed mener, at medlemmer af forskellige etniske grupper skal have særbehandling i det danske sygehusvæsen, må man håbe, at det kun er hans private mening og ikke Lægeforeningens. Jeg har arbejdet i en række år i Fjernøsten og USA og har der mødt forskellige kulturmønstre. F.eks. forventer patienter nogle steder i Indien visse kulturelle skikke overholdt, men man har mig bekendt ikke hørt om indere, der kræver sådanne skikke overholdt af dansk sundhedspersonel. Jeg har heller ikke hørt om herboende kinesere, der kræver, at kinesisk medicin er tilgængelig på danske sygehuse. Det er en selvfølge, at alle her i landet boende personer behandles ens og naturligvis med bedst mulig medicinsk standard. Hvis man ønsker en særbehandling forskellig fra normen på landets sygehuse, må man søge privat lægehjælp, hvor en sådan forefindes.