Tak til Mørch et al i Ugeskrift for Læger (2005;48:4581) for ros til min skepsis og overbærenhed over for min statistiske formåen. Tillad mig hermed følgende kommentarer til jeres responsum inklusive jeres to nye publikationer, som udkom 14 dage før anbefalingerne:
[1] konkluderer. »Light to moderate drinkers had higher mortality risks when they reported heavy drinking occasions (defined by either 8 drinks per occasion or getting drunk at least monthly)« understøtter ikke Sundhedsstyrelsens nye helsegrænse på maks. fem episodiske genstande. Bemærk at et indtag på 2-4 genstande/dag medførte den laveste, og at selv et indtag på 4-6 tenderede til lavere dødelighed.
[2] omhandler en mandlig finsk kohorte og konkluderer: »After excluding cases with previous MI and after adjustment for age, education, smoking, and average alcohol intake in Cox proportional hazards model, subjects with heavy drinking pattern (= 6 at a time) still had higher mortality from all causes than drinkers without heavy drinking occasions«. Justering for forskelle i alkoholindtag kunne være en confounder for den fundne effekt, altså at effekten af heavy drinkers med et ugentligt konsum, som langt overstiger Sundhedsstyrelsens ugentlige anbefalinger, bibeholdes.
[3] konkluderer på basis af et nested case-control design fra Nurses Health Study og Health Professionals Follow-Up Study at »Drinking frequency tended to be associated with lower risk of myocardial infarction, with the lowest risks among those who drank 3 to 7 days per week«.
[4] bekræfter associationen mellem alkoholindtag og risikoen for atrieflimren: »Consumption of 35 drinks per week among men was associated with a hazard ratio of 1.45«. Et ugentligt indtag inden for Sundhedsstyrelsens grænser er dermed ikke vurderet i de to artikler?
I et nyligt studie af de Lorgeril et al fandtes blandt post-AMI-patienter, at et indtag på fire genstande/dag nedsatte risikoen for nye hjerte-kar-komplikationer med 52% [5]. Hvilket understøtter min pointe om at helsegrænserne for det såkaldte binge-forbrug af alkohol stadig er meget usikre, og at de formentlig også indeholder en kønsforskel.
Behovet for en pegefingermoralisering af lægens ansvar, de uvidenskabelige argumenter om en samlet referenceliste på 135 publikationer og bemærkningen om »al videnskabelig evidens og sund fornuft tilsiger, at det er uhensigtsmæssigt og sundhedsskadeligt at hobe forbruget op på få lejligheder« synes - stadig - ikke overbevisende nok til en offentlig rekommandation på maks. fem genstande. Hvilket vil glæde mange kollegaer, rollemodeller og andre danskere op til de forestående højtider, ihukommende at lægevidenskaben desværre rummer alt for mange fejlbehandlinger, som følge af rekommandationer alene baseret på sund fornuft.
Referencer
- Rehm J, Greenfield TK, Rogers JD. Average volume of alcohol consumption, patterns of drinking, and all-cause mortality: results from the US National Alcohol Survey. Am J Epidemiol 2001;153:64-71.
- Laatikainen T, Manninen L, Poikolainen K et al. Increased mortality related to heavy alcohol intake pattern. J Epidemiol Community Health 2003;57: 379-84.
- Mukamal KJ, Jensen MK, Grønbæk M et al. Drinking frequency, mediating biomarkers, and risk of myocardial infarction in women and men. Circulation 2005;112:1406-13.
- Mukamal KJ, Tolstrup JS, Friberg J et al. Alcohol consumption and risk of atrial fibrillation in men and women: The Copenhagen City Heart Study. Circulation 2005;112:1736-42.
- de Lorgeril M, Salen P, Martin JL et al. Wine drinking and risks of cardiovascular complications after recent acute myocardial infarction. Circulation 2002;106:1465-9.