Skal fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom samt duft- og kemikalieoverfølsomhed behandles i psykiatrisk regi? (3)

Tak til professor Per Fink for hans svar på mit debatindlæg nummer to (Ugeskr Læger 2010;172:2632), som desværre af redaktionen var blevet forsynet med den uheldige titel »Skal funktionelle lidelser behandles i psykiatrisk regi?«

Uheldig, fordi de omtalte lidelser netop ikke er »funktionelle lidelser«, det man tidligere kaldte neuroser. Kritikken gik netop på, at man på Per Finks klinik, Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik ved Århus Universitetshospital, i forbindelse med disse sygdomme anvender en psykiatrisk diagnosekode: »F45.8 Andre somatoforme tilstande« i strid med WHO's klassifikation, og på at Sundhedsstyrelsen accepterer denne praksis.

Endvidere blev det bragt frem, at TrygFonden i 2009-2010 havde afsat 48 mio. kroner til fremme af denne forvanskede forståelse af disse sygdomme som værende af somatoform art, samt at patienterne allerede nu mærker konsekvenserne af Per Finks og TrygFondens parløb.

Til dette skriver Per Fink afslutningsvis i sit svar: »Det er yderst relevant, at TrygFonden har prioriteret forskning i funktionelle lidelser, og jeg kan ikke forestille mig andet, end at patienter med disse lidelser støtter op om initiativet«.

Her gør Per Fink imidlertid regning uden vært.

Dansk Fibromyalgi-Forening, ME/CFS Foreningen, MCS Foreningen og MCS-Danmark erklærer sig samstemmende fuldstændig enige i kritikken af forsøgene på at psykiatrisere fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom samt duft- og kemikalieoverfølsomhed.

Disse sygdomme er reelle, kroniske, ofte stærkt invaliderende, fysiske lidelser. Desværre mødes patienterne ofte med fordomme og manglende forståelse. Det sidste, de har brug for, er, at TrygFonden sponsorerer den systematiske misinformation om disse sygdomme, der udgår fra Per Finks klinik.

Patientforeningerne så gerne de mange millioner gå til regulær videnskabelig forskning i de pågældende lidelser.

I sundhedssystemet har fibromy-algi-, ME/CFS- og MCS-patienterne krav på hurtig udredning, korrekt diagnosticering og relevant behandling.

I forbindelse med arbejdsmarkeds- og socialsager samt som pensions- og forsikringskunder har de ramte krav på at få tilkendt de ydelser, som deres sygdoms art og sværhedsgrad berettiger dem til.

Patientforeningerne finder det uforståeligt og uacceptabelt, at Sundhedsstyrelsen ser passivt til - og endog aktivt støtter Per Finks bestræbelser med planerne om at lade et kommende videncenter for kronisk træthedssyndrom placere hos ham, som omtalt i det første debatindlæg i serien (Ugeskr Læger 2010;172:2327).

Sundhedsstyrelsen bør leve op til sit ansvar og ikke lade patienterne i stikken.

> Svar:

♠ Professor Per Fink, Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. E-mail: per.fink@aarhus.rm.dk

Jeg mener allerede at have kommenteret indholdet af læserbrevet fra M. Toft. Det hovedbudskab, jeg har forsøgt at få frem igen og igen, er, at en snæver psykisk versus somatisk dualisme ikke giver mening. M. Toft et al har åbenbart ikke forstået dette budskab og forsøger at tvinge mig ind i en ekstremt sort/hvid krop-psyke-dualistisk tankegang. Det er 20 år siden, at muren mellem Øst- og Vestberlin faldt, og det vil være lige så irrelevant at skulle diskutere ud fra en forudsætning om, at Øst- og Vesttyskland fortsat var to forskellige lande! At betragte f.eks. duft- og kemikalieoverfølsomhed ud fra en snæver psykiatrisk vinkel er lige så forkert som at betragte det ud fra en udelukkende somatisk vinkel.

Der fremkommer i læserbrevet nogle ret grove postulater af nærmest konspiratorisk art, der er under lødigheden for en faglige debat i Ugeskrift for Læger. TrygFonden beskyldes for at støtte forskningen på området for at spare på forsikringsudbetalinger. Er grunden til, at TrygFonden støtter en lægehelikopter, så at de vil spare på udbetalinger til livsforsikringer? Under alle omstændigheder må det være et godt formål at støtte forskningen i behandlinger, der kan gøre folk raske i stedet for at sende dem pension.

Funktionelle tilstande er aldrig blevet kaldt neuroser.

Det, vi har en god videnskabelig dokumentation for - en dokumentation der i øvrigt er fremkommet ved »regulær videnskabelig forskning« bl.a. fra det forskningsteam, jeg er leder af - er:

1. Årsagen til de funktionelle somatiske syndromer kendes ikke.

2. Diagnoserne bygger alene på subjektive gener og provokerede kliniske fund.

3. De eneste behandlingsformer, der er dokumenteret effekt af, er kognitiv adfærdsterapi, graded exercise therapy, samt antidepressiva og antiepileptika.

4. De kan være kroniske og invaliderende.

5. Der er en høj komorbiditet med psykiske lidelser.

6. Tilstanden(ene) medfører store samfundsmæssige omkostninger, og de tegner sig for en ikke ubetydelig del af førtidspensionerne i Danmark.

At ovennævnte af M. Toft benævnes »systematisk misinformation« viser, at de videnskabelige facts er misforståede.

Det er bekymrende, at repræsentanter for patientforeningerne forsøger at modarbejde forskningen i deres sygdomme, og at man fraråder egne medlemmer at modtage evidensbaserede, effektive behandlinger blot pga. uenighed i fagkredse om betegnelsen på deres sygdom, eller fordi forskerne eller behandlerne ikke har den rette tro eller det rette sindelag.

Som tidligere anført støtter jeg i høj grad, at alle har krav på en hurtig udredning, korrekt diagnose og behandling, samt at alle har krav på at få tilkendt de ydelser, som deres sygdom og tilstand berettiger dem til. Et af hovedproblemerne i dag er, at dette ikke er tilfældet for patienter med funktionelle sygdomme. Jeg ville meget appellere til patientforeningerne om at samarbejde om at nå dette mål.

Redaktionen anser hermed debatten for afsluttet.