Sollys og D-vitamin

I Ugeskriftet (2007;169:3655-9) giver Jørgensen et al en udmærket oversigt over D-vitamin og autoimmune sygdomme. Det anføres, at sollys er den primære kilde til D-vitamin, og at størstedelen af D-vitamin hos mennesket skyldes produktion i huden efter ultraviolet B-bestråling (UVB). Disse oplysninger kunne forlede ukyndige til at mene, at sollys er sundt og en forudsætning for en optimal D-vitamin-status. Sådan er det ikke, og sådan bør det heller ikke være. Der er god grund til at sikre organismen tilstrækkeligt med D-vitamin. Men man må advare mod unødig ultraviolet lysudsættelse for ad den vej at øge D-vitamin-tilførslen, og det er da heller ikke forfatternes budskab. Ultraviolet lys, både UVB og langbølget (UVA), er karcinogent og øger risikoen for hudcancer og malignt melanom. Disse cancerformer er i fortsat stigning i de vestlige lande inklusive Danmark, og hovedårsagen er UV-lys [1].

Soldyrkelse og solariebrug er risikoadfærd. D-vitamin er til stede i mange naturlige, sunde fødevarer (bl.a. sild, tun, torsk, smør, æg, lever). Desuden er det en kendsgerning, at beskeden udsættelse for sollys i forbindelse med udendørs daglige gøremål er nok til at stimulere D-vitamin-produktionen i huden. Vil man endelig sikre sig, kan man tage en daglig vitaminpille med D-vitamin. Solarielys, som i medierne har været omtalt som sundhedsfremmende for unge mennesker med lave vitamin D-værdier i blodet, er UVA-lys, som ikke stimulerer hudens D-vitamin-produktion [1]. I en prospektiv undersøgelse, der omfattede over 100.000 kvinder, har solarielys vist sig at være en selvstændig risikofaktor for malignt melanom [2].