Skip to main content
Debat

Spørgsmål til Attestudvalget om lægers attestation vedrørende patienters (u)arbejdsdygtighed

Sociallæge Erik Palle Olesen, Glesborg. E-mail: oeprofil@dadlnet.dk

1. nov. 2005
2 min.

Attestudvalget fortæller - igen - at det er kommunerne, som vurderer patienternes erhvervsevne (vel her = arbejdsdygtighed/arbejdsevne) på baggrund af indhentede oplysninger, hvoraf lægelige oplysninger er et af flere elementer. Udvalget gentager også, at det ikke er lægen, men kommunerne der tager stilling til, hvilken social ydelse der evt. tilkommer patienten. Se Ugeskrift for Læger 2004;166, side 3219-20.

Det er i overensstemmelse med gentagne udmeldinger fra statslige myndigheder, Kommunernes Landsforening m.fl.

På trods heraf rekvirerer kommunerne hvert år titusinder af »uarbejdsdygtighedsattester« (LÆ205, LÆ215, se også LÆ235) fra landets læger. Og lægerne besvarer dem. Det er »pligtattester«, jf. attestaftalen med kommunerne.

I disse »uarbejdsdygtighedsattester« attesterer lægen - ofte uden begrundelse:

  • om/at patienten er blevet (har været) delvist eller fuldt uarbejdsdygtig på grund af sygdom/ulykke,

  • sygdommens/ulykkens diagnose,

  • hvor længe, uarbejdsdygtigheden vil vare, hvis arbejdet ikke er genoptaget.

Lægen kan give supplerende oplysninger, men udtaler sig i mange tilfælde (som regel?) ikke om, hvad han/hun forstår ved uarbejdsdygtighed (nedsat erhvervsfunktion/arbejdsevne), herunder hvad det er for konkrete jobfunktioner/-opgaver patienten ikke kan udføre og hvorfor.

Lægen vurderer evt. også en række andre spørgsmål vedrørende patientens (u)arbejdsdygtighed:

  • Skønnes lægeordineret behandling alene at kunne genetablere arbejdsdygtigheden.

  • Skønnes lægeordineret behandling i kombination med socialmedicinske foranstaltninger (revalidering eller lign.) at kunne genetablere arbejdsdygtigheden.

Også her kan lægen give uddybende begrundelse og supplerende oplysninger, men udtaler sig i mange tilfælde (som regel?) ikke om, hvad han/hun forstår ved arbejdsdygtighed (arbejdsevne), herunder hvilke konkrete jobfunktioner/-opgaver, patienten i givet fald atter vil kunne komme til at udføre efter lægeordineret behandling og evt. anden indsats og hvorfor.

Hvis lægen har attesteret uarbejdsdygtighed i f.eks. tre uger, vil det efter min erfaring typisk af både patient, arbejdsgiver, læge og sagsbehandler blive oversat til: »Lægen har sygemeldt mig/dig i tre uger«, dvs. lægen har begrundet udbetaling af sygedagpenge/-refusion i tre uger, jf. dagpengelovens § 5, hvis de administrative/formelle krav i øvrigt er opfyldt. Lægen får derved i praksis et fast greb om nøglen til kommunens dagpengekasse (tildeling af social ydelse).

Hvis lægen skriver, at patienten bør revalideres, vil lægen ligeledes have godt fat i nøglen til kommunens revalideringskasse.

Jeg kan ikke finde overensstemmelse mellem Attestudvalgets m.fl.s udmeldinger, jf. indledningen, og den nævnte daglige praksis. Har Attestudvalget en kommentar?

SVAR: