I Bjarke Edholms rapport om statininduceret dysfagi skriver han, at risikoen for at udvikle myopati er en ud af 10.000 for behandlede [1]. Dette er med al sikkerhed en undervurdering. Ifølge de randomiserede statineksperimenter er frekvensen mindre end en procent, men også det tal er langt fra sandheden. Forskere, som er uafhængige af lægemiddelindustrien, har fundet, at muskelsmerter forekommer hos hver fjerde patient, som behandles med statiner, oftest i forbindelse med kropslige anstrengelser [2]. Samme forskergruppe har til og med rapporteret, at 16 ud af 22 professionelle sportsfolk med familiær hyperkolesterolæmi måtte ophøre med statinbehandling på grund af nedsat muskelkraft [3]. Fire af de seks, som fortsatte med behandlingen, havde også fået muskelproblemer, inden man fandt et statinpræparat, som de kunne tåle.
Den store diskrepans skyldes sandsynligvis, at en forhøjelse af kreatinkinase (CK) kun registreres i statinstudierne, hvis den er ti gange højere end den øverste normalgrænse ved to bestemmelser taget efter hinanden. CK-niveauet har desuden vist sig at være normalt hos de fleste patienter med myopati og biopsiverificerede muskelskader [4]. Med elektronmikroskopi har Draeger et al også dokumenteret, at muskelcellerne er skadede hos mere end halvdelen af symptomfrie, statinbehandlede patienter [5], og Schick et al har fundet, at næsten lige så mange har en kraftig mindskning af muskelmitokondriernes DNA trods symptomfrihed og normalt CK-niveau. Disse studier er udført med patienter, som blot har været under behandling en kortere tid. Spørgsmålet er, hvordan musklerne har det efter 20-30 års statinbehandling.
Muskelsvaghed er ikke et bagatelagtigt problem, for motion er nok den bedste, den mest ufarlige og den billigste måde at forebygge hjerte-kar-sygdomme på. Det er derfor alvorligt, at de fleste ikke ved, hvor almindelig denne bivirkning er. Da statinudløst muskelsvaghed forekommer smygende og i mange tilfælde lang tid efter, at behandlingen er begyndt, er risikoen stor, for at symptomerne opfattes som et resultat af stigende alder.
Edholms rapport bør tages ad notam, fordi den viser, at myopati kan opstå i alle slags muskler. Som et eksempel kan også nævnes, at der til det amerikanske FDA er rapporteret 256 tilfælde af statinudløst dobbeltsyn og andre former for lammelse af øjenmusklerne. I 62 tilfælde havde anmelderen rapporteret, at symptomerne forsvandt efter seponering af medicinen. I 16 tilfælde havde man genoptaget behandlingen, hvorved symptomerne kom tilbage.
-
LITTERATUR
-
Edholm B. Statininduceret dysfagi. Ugeskr Læger 2010;172:544-5.
-
Sinzinger H, Wolfram R, Peskar BA. Muscular side effects of statins. J Cardiovasc Pharmacol 2002;40:163-71.
-
Sinzinger H, O'Grady J. Professional athletes suffering from familial hypercholesterolaemia rarely tolerate statin treatment because of muscular problems. Br J Clin Pharmacol 2004;57:525-8.
-
Mohaupt MG, Karas RH, Babiychuk EB et al. Association between statin-associated myopathy and skeletal muscle damage. CMAJ 2009;181:399.
-
Draeger A, Monastyrskaya K, Mohaupt M et al. Statin therapy induces ultrastructural damage in skeletal muscle in patients without myalgia. J Pathol 2006;210:94-102.
> Svar:
Interessante refleksioner over bivirkningerne af statiner. Såfremt muskelpåvirkningen ved behandling er betydelig mere hyppig end hidtil antaget, og symptomerne forekommer uden stigning i kreatinkinase, kan man kun understrege vigtigheden af, at der bliver gjort opmærksom på problemet. Et problem man på nuværende tidspunkt kunne være mere opmærksom på, bl.a. for at give patienterne den mest optimale kolesterolsænkende behandling med færrest mulige bivirkninger.
♠ Reservelæge Bjarke Edholm
Øre-næse-halskirurgisk Afdeling, Slagelse Sygehus
E-mail: bjarkeedholm@hotmail.com