Statusartikler om behandling af lumbal diskusprolaps er misvisende

Ugeskrift for Læger publicerede to statusartikler om behandling af lumbal diskusprolaps omhandlende kirurgisk behandling [1] og ikkekirurgisk behandling [2]. Artiklerne bygger på nogle fejlagtige videnskabelige fortolkninger, som vi finder det nødvendigt at påpege.

1) Der er generel enighed om, at prolapspatienter, der er blevet opereret, ikke har bedre langtids-outcome end patienter, der ikke bliver opereret. Men der er faktisk også tvivl om korttidseffekten. Forfatterne citerer selv et systematisk review af Jacobs et al fra 2011 [3], men undlader at fortælle konklusionen vedrørende kirurgisk versus ikkekirurgisk behandling: »surgery appears to lead to predominantly short-term benefits, but that the scarcity of high quality studies does not support a definite choice for conservative or surgical treatment for disc herniation with sciatica«.

2) Forfatterne advokerer baseret på data fra DaneSpine registret for, at prolapspatienter skal opereres tidligt i forløbet. Dette er baseret på, at tidligt opererede patienter har bedre outcomes end senere opererede. Imidlertid kan man ikke anvende data fra et behandlingsregister til at understøtte sådanne konklusioner uden først at lave omfattende statistiske korrektioner, og det beskriver forfatterne ikke, at de har gjort. Problemet er, at der sandsynligvis er gode grunde til, at nogle patienter opereres hurtigere end andre, og derved er de systematisk forskellige fra de sent opererede allerede ved symptomdebut.

3) I de nyligt udkomne nationale kliniske retningslinjer for ikkekirurgisk behandling af nyligt opstået lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati), som også er publiceret i European Spine Journal [4], anbefaler Sundhedsstyrelsen på baggrund af systematiske review og metaanalyser foretaget i en bred tværfaglig ekspertgruppe, at disse patienter tilbydes:

a) At opretholde normal fysisk aktivitet frem for sengeleje, b) superviseret øvelsesterapi og retningsspecifikke øvelser, c) manuelle ledmobiliserende teknikker og d) kirurgisk vurdering inden for 12 uger i tilfælde, hvor svære og funktionshæmmende smerter varer ved trods ikkekirurgisk behandling.

Når Støttrup et al skriver, at patientrapporterede data fra DaneSpine indikerer, at »det optimale tidspunkt for kirurgisk intervention ved lumbal diskusprolaps er inden for 12 uger fra debut«, er det således både en fejlagtig fortolkning af registerdata og i modstrid med Sundhedsstyrelsens anbefalinger.