Forslag
»Generalforsamlingen ønsker med vedtagelsen af dette forslag, at LPK's bestyrelse forpligter sig til øjeblikkeligt at stoppe yderligere investeringer i kul-, gas- og olieselskaber, og inden 31. december 2016 at have afhændet al ejerskab af aktier og obligationer i verdens 200 største kul-, gas- og olieselskaber – herunder fonde, der inkluderer aktier og obligationer i disse selskaber«.
Forslaget kan tilføjes til pensionskassens politik for socialt ansvarlige investeringer, som allerede betyder, at pensionskassen for eksempel ikke investerer i tobaksindustrien [1].
Et lignende forslag stilles her i foråret i tre andre pensionskasser af bevægelsen AnsvarligFremtid [2].
Begrundelse
Hvorfor dette forslag?
For det første bør en pensionsforening medvirke til en tryg og stabil pensionstilværelse for dets medlemmer. Klimaforandringer er en direkte trussel mod et stabilt samfund [3], og vi finder det derfor ikke at finansiering af de virksomheder, som bidrager mest og direkte til klimaforandringerne, er foreneligt med det samfund, vi ønsker at tilbringe pensionsalderen i – og videregive til vores børn og børnebørn.
For det andet ønsker den danske regering og et bredt folketingsflertal et Danmark, der er fri af fossile brændsler og i stedet en omstilling til grøn energi. Dette arbejde bør alle sektorer bidrage til, og pensionsselskaberne kan støtte op om det ved at flytte investeringer væk fra fossil energi og over i mere bæredygtige investeringer. Flere danske pensionsselskaber har f.eks. for nylig investeret i en ny klimafond, som skal sikre grøn omstilling og salg af dansk klimateknologi i udviklingslande [4].
For det tredje har Det Internationale Energi Agentur og FN's klimapanel konkluderet, at vi maksimalt kan afbrænde en tredjedel af verdens kendte fossile reserver, hvis vi skal holde os under den smertegrænse på to graders gennemsnitlig global temperaturstigning, som videnskaben tilsiger [5, 6]. Hvis mange lande beslutter sig for en seriøs klimaindsats, kan der derfor være risiko for, at investeringer i kul-, gas- og olieselskaber, som er værdisat efter deres adgang til fossile reserver i undergrunden, ender som værdiløse »stranded assets« [7, 8].
Kinesiske krav til mindsket luftforurening har f.eks. skabt bekymring for »stranded assets« i australske kulinvesteringer [9].
Udenlandske investorer går forrest
I andre lande har flere investeringsselskaber og institutioner truffet lignende beslutninger. Af både klimamæssige og økonomiske årsager har det norske pensionsselskab Storebrand og den hollandske storbank Rabobank allerede besluttet at reducere eller udelukke investering og långivning til klimaskadelige aktiviteter, der er baseret på fossil energi [10].
Sytten af verdens største velgørenhedsfonde har besluttet at frasælge deres værdipapirer i fossile brændsler [11].
Endvidere spår Goldman Sachs-rapporten The window for thermal coal investment is closing, at kuls centrale placering i verdens energiforsyning gradvist vil blive reduceret, bl.a. forårsaget af forventning om miljømæssig regulering [12].
Pensionsmedlemmer kan definere etiske rammer
Flere pensionsselskaber har i den offentlige debat fremført, at et frasalg af aktiver i kul-, gas-, og olieselskaber vil være i strid med pensionsselskabernes lovpligt til at sikre medlemmerne størst mulige afkast. Imidlertid har pensionsbranchens organisation Forsikring og Pension i rapporten SRI og regulering fra 2010 slået fast, at: »Der synes at være en udstrakt frihed for ledelsen til også at tage etiske hensyn i forbindelse med investeringer« [13]. Endvidere har Finanstilsynets vicedirektør sagt, at tilsynet ikke vil blande sig i, om pensionsselskaberne sortlister bestemte sektorer, f.eks. kulsektoren [14].