Større styringsbestræbelser i sundhedsarbejdet

Politikere taler i dag oftere end tidligere om, at borgerne skal have ret til at vælge og selv tilrettelægge deres liv. Valgfriheden spiller en central rolle ikke mindst inden for sundheds-området, f.eks. i forbindelse med frit sygehusvalg og kravet om informeret samtykke. Paradoksalt nok er der samtidig mange tegn på, at de samme politikere gør stadig mere for at lægge menneskers liv til rette. De har tilsyneladende også ambitioner om at styre langt flere sider af folks adfærd. Et eksempel er den sundhedsrelaterede vej- og retledning af forældre. Styringen sker med den gode hensigt at hjælpe forældrene med at skabe gode liv for deres børn. Den sker efter alt at dømme også ofte som svar på ønsker om mere vejledning fra forældrenes side. Den store vækst i litteratur og blade om graviditet og børnepleje tyder på et stærkt ønske om gode råd. Vej- og retledningen sker givetvis også for at danne modvægt mod anden form for påvirkning af borgerne, som tager til i intensitet og styrke, ikke mindst i form af reklamer for mindre sundhedsgavnlig adfærd.

Et synligt udtryk for de voksende styringsambitioner er omfanget af det oplysningsmateriale, som Sundhedsstyrelsen producerer og distribuerer til vordende og nyblevne forældre. I 1970'erne bestod det af en beskeden pjece på knap 70 sider. Fra 1990'erne uddeltes to bøger på tilsammen 290 sider sider. Ambitionerne om at vej- og retlede f.eks. i forbindelse med helbredsundersøgelser af gravide og børn er udvidet til at omfatte flere mennesker. Af retningslinierne for sundhedsplejersker, jordemødre og læger fremgår, at de ikke mere skal nøjes med at tage vare på børnenes helbred. Allerede i 1970 hed det i en betænkning om sundhedsplejerskernes arbejde, at »fra hovedsageligt at være koncentreret om barnet udvidedes (det) til barnets familie og dennes daglige livsvilkår« [1]. Lejligheden benyttes også til en sundhedsmæssig opdragelse af resten af familien: »den kommende far også har godt af at leve sundt med hensyn til, hvad han spiser«. Styringsambitionerne stopper ikke ved selve familien. »Samvær med andre familier, der venter barn, og styrkelse af sammenholdet med familie og venner er alt sammen noget, der kan gøre graviditeten og velkomsten af et nyt barn til en berigende oplevelse for alle. Sundheds- og socialvæsenet tilrettelægger i disse år flere tilbud til gravide familier, der har til formål at få lokale fællesskaber til at blomstre«, hedder det i Sundhedsstyrelsens vejledning til gravide [2]. Dertil kommer, at vejledningen omfatter flere sider af menneskers liv. Forældrenes evner til at handle rigtigt, til at træffe de rigtige valg, skal styrkes. I retningslinjerne for sundhedsordningerne for børn fra 1995 hedder det, at »sundhedsplejersken tager sit udgangspunkt i familiens/barnets ressourcer, understøtter dem og medvirker til at udvikle familiens evne til selv at mestre udfordringer og vanskeligheder forbundet med det at have børn« [3]. I en anden publikation står, at sundhedspersonalet skal give forældrene »muligheder for at være i personlig vækst og for at problemløse og handle« [4]. Myndighederne tilbyder også hjælp til at løse følelsesmæssige problemer. Sundhedspersonalet opfordres til at gøre det muligt for forældrene at tale åbent. Og forældrene opfordres til, at »hvis I føler, I er kommet ind i en ond cirkel og ikke selv kan bryde den, så tal f.eks. med sundhedsplejersken« [5].

Styringsambitionerne har således været voksende både med hensyn til, hvem der skal styres, og på hvilke områder, de skal styres. Styringen foregår i den bedste hensigt og modsvarer sikkert mange forældres ønsker eller forventninger. Man kan anskue eller opleve myndighedernes bestræbelser som utidig indblanding eller som rettidig omsorg, og man vil næppe finde et niveau, som af alle vil opleves som rimeligt og/eller tilstrækkeligt. Den store accept af tilbuddene kunne tyde på, at de fleste ser dem som en ønskelig omsorg.

Kommentaren bygger på bogen »Folkesundhed som politik. Danmark og Sverige 1930 til i dag«, der er udkommet på Aarhus Universitetsforlag som en del af Magtudredningen. I en lidt længere version har dette indlæg været publiceret i Fyens Stiftstidende.