Strategien over for den amputationstruede patient

Kommentar til Ugeskrift for Læger vedrørende »Den amputationstruede patient er en udfordring for sundhedsvæsenet« af C. Wied et al. Ugeskr Læger 2016;178:V10140540.

Statusartiklen af C. Wied et al sætter fokus på, at den amputationstruede patient (på iskæmisk basis) er en udfordring for sundhedsvæsnet, med baggrund i høj mortalitet og komorbiditet hos denne gruppe af høj risiko patienter. Vi ønsker at knytte et par kommentarer til denne kendsgerning fra et sårbehandlingsperspektiv.

I statusartiklen beskrives det, som om manglende karkirurgiske revaskulariseringsmuligheder hos patienter med svær underekstremitetsiskæmi fører direkte til major amputation; dette er langt fra altid tilfældet. I samarbejde med et sårcenter med et tværdisciplinært team (f.eks. ortopæd- og karkirurger, fodterapeuter og såruddannede sygeplejersker) kan palliative tiltag med specialiseret sårbehandling med optimering af smertebehandling, infektion og ødembekæmpelse, tilpasning af aflastende fodtøj og opgradering af hjælp i hjemmet medføre udskydelse af amputationstidspunktet eller sænkning af amputationsniveauet. Denne strategi er ikke nødvendigvis med sigte på total såropheling, men derimod med sigte på højest mulig selvhjulpenhed og komplians hos denne sårbare befolkningsgruppe med kort forventet restlevetid. Denne »sårbehandlingspakke« bør naturligvis også tilbydes de patienter, der er karkirurgisk rekonstruerede med baggrund i svær underekstremitetsiskæmi med vævstab.

Når amputation er uundgåeligt, bør dette, som forslået af C. Wied et al, varetages i specialenheder med tværfaglig teamstruktur med en holistisk patienttilgang og mulighed for opprioritering af denne gruppe af højrisikopatenter i forhold til vores operationsprogrammer.