I forlængelse af artiklen af Damsted, Petersen, Bilenberg & Hørder i Ugeskrift for Læger (2006;168:3797-801) vil jeg gerne knytte nogle supplerende kommentarer. I forbindelse med arbejdet med mit speciale (The function of self-mutilation, a Jungian perspective), som forholder sig til selvskadende adfærd, har jeg gennemgået en del af den empiriske forskning. Artiklen af Damsted et al konkluderer som mange undersøgelser før den, at suicidal/selvskadende adfærd er hyppig blandt patienter med spiseforstyrrelser [1-4]. Som det fremgår af artiklen, har det ikke været undersøgelsens formål at undersøge årsagerne til disse unge menneskers øgede tendens til selvskadende adfærd, selvmordsforsøg og selvmord. Der foreligger i dag en del forskning, som beskæftiger sig med dette, og resultaterne er yderst relevante.
Flere undersøgelser [3] viser, at tidlig misrøgt/seksuelt misbrug er stærkt korreleret til selvmordsforsøg/selvskadende adfærd, halvdelen af de selvskadende kvinder har været udsat for incest. Hver fjerde kvinde med spiseforstyrrelse udviser selvskadende adfærd [1], og blandt de kvinder som ud over spiseforstyrrelse også har et alkoholmisbrug er hver anden selvskadende [1]. Selvskadende adfærd i kombination med bulimia nervosa er vist at være tydeligt associeret med seksuelt misbrug før syvårsalderen, medens anorexia nervosa og selvskadende adfærd oftere er korreleret til en opvækst med seksuelle overgreb i begyndelsen af teenageårene [2-4].
Forskning inden for PTSD har vist, at der inden for den psykiatriske subpopulation findes en gruppe, som viser tydelige symptomer på PTSD. Det drejer sig langt overvejende om patienter med BPD [3]. I denne gruppe af patienter er der mere end 50% med en barndom præget af seksuelt misbrug/ incest og neglekt [3]. Ifølge en undersøgelse fra 2003 [5] ser det ud til, at kvinder, som har været udsat for tidligt seksuelt misbrug i barndommen og som på den baggrund udvikler BPD og PTSD, ophører med borderline-symptomer og adfærd, når de får behandling, der retter sig mod overgrebet.
Det er med andre ord ikke nok at være klar over, at der i denne gruppe af piger og kvinder med spiseforstyrrelser er en øget overvægt af selvskadende adfærd, selvmordsforsøg og selvmord, men det er også vigtigt at holde sig for øje, at en hel del af disse piger og kvinder med spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd faktisk kæmper med følgerne af meget traumatiserende opvækstvilkår. De er ikke bare oversensitive, neurotiske individer, som bukker under for lettere stresspåvirkninger. Nogle af dem har været i situationer, hvor de udvikler PTSD, en tilstand vi ellers finder hos torturofre, soldater, der har været i kamp, og mennesker, der har været i andre svært traumatiserende situationer.
En fyldigere litteraturliste kan fås ved henvendelse til forfatteren.
Referencer
- Sansone RA, Levitt JL. Self-harm behaviours among those with eating disorders: An overview. Eat Disord 2002;10:205-13.
- Favazza AR. Bodies under siege. Self-mutilation and body modification in culture and psychiatry. Baltimore: The Johns Hopkins University Press, 1996.
- van der Kolk BA, McFarlane AC, Weisaeth L, red. Traumatic stress: the effect of overwhelming experience on mind, body, and society. The Guilford Press, 1996.
- Wonderlich S. Self-harm and bulimia nervosa: A complex connection. Eat Disord 2002;10:257-67.
- McLean LM, Gallop R. Implications of childhood sexual abuse for adult borderline personality disorder and complex posttraumatic stress disorder. Am J Psychiatry 2003;160:369-71.