Sundhed - en sag så god at den helliger metoderne?

Boel et al [1] har undersøgt prævalensen af tobaksrygning, alkoholoverforbrug og overvægt blandt 538 patienter, der valgte at medbringe et besvaret spørgeskema til forundersøgelse før planlagt (mulig) kirurgi. Imidlertid havde 1.464 fået skemaet tilsendt. Skemaet inkluderede spørgsmål om motivation for ændring af livsstil mhp. at nedsætte risikoen for komplikationer.

På en tredelt ordinal skala (»meget motiveret«, »motiveret« og »ikke motiveret«) fremgår det, at kun 18% af dagligrygere, 19% af alkoholstorforbrugere og 5% af de meget overvægtige patienter afkrydsede »ikke motiveret« for at ændre livsstil med hjælp fra sygehuset. Svarene »meget motiveret« og »motiveret« slås derefter sammen og det konkluderes, at et stort flertal (<80%)var motiverede for hhv. rygeophør, reduktion af alkoholforbrug og vægtreduktion, såfremt de blev tilbudt sygehusets hjælp.

Uanset at forfatterne er i den gode sags tjeneste, synes denne fortolkning svagt funderet:

1. Hvis man foretog en mere konservativ fortolkning og tog de 819 ikkesvarere i betragtning, ville man kunne komme frem til helt andre procenter, afhængig af temperament. En sensitivitetsanalyse (med andre antagelser end missing-at-random) mangler. Også med hensyn til prævalenserne af de valgte risikofaktorer ville en sensitivitetsanalyse være passende.

2. Når nu hele konklusionen hviler på afkrydsninger i et spørgeskema, ville en beskrivelse af valideringsanstrengelser kvalificere rapporten. Hvordan er spørgsmålet om motivation udviklet og valideret? Og hvis ikke, hvilken betydning kan det da have? Dikotomisering af skalaen efterfølgende er ikke retfærdiggjort. I ordinale skalaer er der generelt en tendens til, at midten er populær. Derudover er »ikke motiveret« og »meget motiveret« jo ekstremer på denne tredelte skala. Det kunne føles utaknemmeligt at skulle svare »ikke motiveret« her og fristende at svare i midten (n=?) eller bare glemme skemaet derhjemme (n=819?).

3. Det ville klæde undersøgelsen, at man definerede og afgrænsede begrebet motivation. Så ville man vide, hvad der ledes efter i undersøgelsen.

På den foreliggende afrapportering er Boel et als konklusioner alt for bombastiske og i øvrigt næppe i overensstemmelse med sundhedsprofessionelles erfaringer generelt. Imidlertid er deres rapport ikke mere mangelfuld end en række undersøgelser baseret på spørgeskemadata, omhandlende sundhedsfremme, risiko og forebyggelse, som er publiceret i Ugeskriftet gennem de senere år. I andre sammenhænge med afrapportering af hårde data ville sådanne svagheder og mangler i afrapporteringen næppe få lov at passere. Der er behov for opgradering af Ugeskriftets reviewere, så fremtidige bidragydere kan få kvalificeret hjælp til afrapportering af spørgeskemadata med de nødvendige analyser og forbehold, også selv om sagen er sundhed.

SVAR:

SVAR: