Sundhedshuse risikerer at ende som statsstøttede murstensmonumenter

Sundhedshuse spiller en stor rolle i regeringens udspil til reform. De nævnes mere end 50 gange, og i kapitel 6 om Nærhed bruges flere sider på sundhedshuse. I den såkaldte Nærhedsfond på 6 mia.kr. skal halvdelen gå til ’nye og moderne sundhedshuse’ frem mod 2025. Og det er sundhedshusene, der sikrer nærhed: ’ved at tilbyde et nært og fleksibelt sundhedstilbud af høj kvalitet i hele landet … Patienter vil fremover kunne gå samme sted hen og møde forskellige fagligheder og modtage flere sundhedstilbud i deres nærmiljø”.

Sundhedshusene kan være sundhedshuse med udelukkende kommunale funktioner, store lægehuse eller huse med kommunale tilbud og praktiserende læger, andre speciallæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologer og jordemødre.

Da vi jo i forvejen har kommuner og almen praktiserende læger i nærområderne – det ‘næreste af det nære’ – er spørgsmålet, om sundhedshusene skaber øget nærhed og giver bedre kvalitet. Det er svært at se, at de skaber øget nærhed, medmindre de får et markant andet indhold, end vi kender i dag, og kun tiden vil vise, om det giver bedre kvalitet. Hvis det ikke bare skal ende som store statsstøttede murstensmonumenter, er det afgørende, at man kan vise, at der skabes faglige synergier i husene, og at husene bygges i tæt samarbejde med de potentielle beboere og deres behov.

Fristende mange penge

Regeringens fokus på sundhedshuse svarer til at sparke en åben dør ind – dog med mange fristende penge i hånden.

I maj måned 2012 skrev KL's nyhedsbrev Momentum, at to tredjedele af kommunerne allerede havde et sundhedscenter, og at yderligere en fjerdedel var ved at indføre eller overvejede at indføre sundhedscentre. Sundhedscentrene samlede de kommunale sundhedstilbud under ét tag med sloganet én indgang, men var sjældent samtidig den bygningsmæssige ramme for f.eks. praktiserende fysioterapeuter, almen praktiserende læger eller praktiserende speciallæger.

Danske Regioners nyhedsbrev Regio kortlagde i april 2016 regionale sundhedshuse. Mange af dem havde til huse i nedlagte lokalsygehuse, f.eks. Nakskov, Kalundborg, Skanderborg, Nykøbing Mors osv., og var tit et plaster på såret, når lokalsygehuset blev nedlagt. I 2016 var der tale om 28 regionale sundhedshuse, og der er senere kommet yderligere 2-3 stykker til, senest i Haderslev og Holstebro som et kombineret regionalt-kommunalt tiltag. Sundhedshusene rummer typisk foruden regionale sundhedsfaglige tilbud som graviditetsundersøgelser, blodprøvetagning og røntgen også undertiden praktiserende læger og speciallæger samt kommunale sundhedstilbud.

Rosenrødt billede

Regeringens udspil tegner et rosenrødt billede af sundhedshuse med udsagn som, at de fødende og nybagte familier vil kunne møde et mere sammenhængende tilbud, hvor jordemødre og sundhedsplejersker kan have et tættere samarbejde, eller at man kan booke tid samtidig hos f.eks. praktiserende læge og fysioterapeut og undgå at skulle flere steder hen, eller at almen praksis fremstår som en attraktiv vej for unge læger, blandt andet ved at der etableres flere moderne sundhedshuse. Eksemplerne på sundhedshuse i udspillet tegner også et meget positivt billede, f.eks. af Sundhedshuset i Kolding – på i alt 8.000 kvm. – som dog alene rummer kommunale sundhedstilbud, men ingen fra praksissektoren og undertiden et besøg af ortopædkirurg fra det nærliggende sygehus, noget der end ikke omtales på hjemmesiden. Og ’Samdrift Tønder’ var resultatet af regionale planer i 2015 om at nedlægge Tønder Sygehus.

Interessen for sundhedshuse (sundhedscentre) kan deles i to faser: frem til 2010 og perioden efter.

Sundhedscentre omkring strukturreformen 2007

I forbindelse med strukturreformen interesserede man sig for sundhedscentre som en samlende ramme om hovedparten af de kommunale sundhedsaktiviteter med håb om, at praktiserende læger og andre praktiserende sundhedsprofessionelle også villle flytte ind. Det er langtfra lykkedes. Derfor er sundhedscentre mange steder alene blevet en bygningsmæssig ramme for dele eller alle de kommunale sundhedstilbud. På intet tidspunkt har sundhedscentre/sundhedshuse været analyseret kritisk bortset fra en evaluering af 18 forsøgsprojekter, men alle synes at være enige om, at det er en ’god ide’ uden at klargøre hvorfor. Vil det f.eks. skabe synergieffekter mellem beboerne i et sundhedscenter, at de har fælles bygningsmæssige rammer? Eller er beboerne blot ’lejere’?

Sundhedshuse fra 2010 og frem

Med en aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti i sommeren 2010 blev der afsat 400 mio. kr, til ”etablering af fuldt udbyggede sundheds- og akuthuse – som udgangspunkt i eksisterende bygninger og til lægehuse, sundheds- og akuthuse i udkantsområder tilpasset lokale forhold”. Midlerne var resultatet af Kristian Thulesen Dahls uheldige indblanding i debatten om placeringen af akutsygehus i Nordvestjylland (Holstebro vs. Gødstrup). Det blev imidlertid også startskuddet til, at der i flere omgange i økonomiaftalerne er afsat statslige midler til bygning af sundhedshuse, fordi de i et vist omfang senere er blevet anset som én af løsningerne på at tiltrække praktiserende læger til ’yderkant-områderne’. Senest blev der på finansloven for 2018 afsat 800 mio. kr. over fire år til en pulje for læge- og sundhedshuse. I forbindelse med maj 2018-uddelingen lød påstanden i pressemeddelelsen, at ’læge- og sundhedshusene skal give patienterne kortere vej til bedre og flere typer af behandling’ uden forklaring på, hvordan det skulle blive tilfældet.

Bilag 1 i 2010-aftalen drejede det sig lidt usædvanligt om et fuldt udbygget sundheds- og akuthus i Holstebro. Holstebro-projektet blev beskrevet usædvanligt detaljeret. Holstebro Sundhedshus til ca. 250 mio. kr. og på 11.000 kvm blev indviet i september 2018 – og en stor del af pengene kom i øvrigt fra akutsygehuset i Gødstrup, der skulle reducere kvadratmetertallet og overføre pengene til Holstebro-projektet. De regionale funktioner flytter først ind i 2020.

Sundhedshuse som rekrutteringsmiddel

Som nævnt er sundhedshuse blevet ét af regionernes svar på, hvordan man (måske) kan tiltrække praktiserende læger. Region Syddanmark lavede således en plan for sundhedshuse i perioden 2014-2018 baseret på de ovenfornævnte statslige midler. Det er dog ikke ligegyldigt, hvordan arbejdet med sundhedshuse gribes an.

I Region Nordjylland har erfaringerne med at bygge sundhedshuse for at tiltrække praktiserende læger langtfra været så positive som i Region Syddanmark, hvor det er lykkedes usædvanligt godt. Der blev bygget sundhedshuse i Hurup i Thy, Pandrup, Sæby og Brønderslev med potentielt plads til 35 praktiserende læger. I modsætning til Region Syddanmark, hvor sundhedshusene blev sammentænkt med inddragelse af såvel kommuner som praktiserende læger, gik man tilsyneladende enegang i Nordjylland. DR Nordjylland har talt med flere læger, der har fravalgt at flytte ind i de nye sundhedshuse. I stedet har de valgt at investere i deres egne klinikker. De mener, huslejen i sundhedshusene er for høj, og at de ikke har været inddraget ordentligt i byggeprocessen. I forbindelse med udbudsklinikker og regionale klinikker har man dog forsøgt at bruge sundhedshusene. Det skal i øvrigt bemærkes, at de fire nordjyske huse har kostet omkring 190 mio. kr., mens niveauet i Region Syddanmark har været 15-22 mio. kr. pr. hus – hvilket selvsagt smitter af på huslejen.

læs også interview med Kjeld Møller Pedersen her.