Skip to main content

Sundhedsvæsenets opgaver og patientcentreret medicin

Lægekonsulent i Københavns Kommune, Beskæftigelses og integrationsforvaltningen, Anders Ottar Jensen, E-mail: andersoj@dadlnet.dk

15. okt. 2012
2 min.

Interessekonflikter: ingen

Professor Zachariae åbner en væsentlig diskussion i kronikken under inddragelse af en række internationale referencer [1].

Sundhedsloven behandler de samme emner, hvor sundhedsvæsenets formål i § 1 er at fremme befolkningens sundhed samt forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning. Patienters medinddragelse i beslutninger behandles i kapitel 5 [2].

Sundhedsfremme: Lægerne fungerer næsten udelukkende i de dele af sundhedsvæsenet, hvor sundhedsfremme har en meget lille plads. Sundhedsfremme er tillagt kommunerne, der har ansvaret for rammerne for sund levevis og etablering af forebyggende og sundhedsfremmende tilbud. Læger kunne godt have noget at byde på inden for dette område, og der er rige muligheder for initiativer på området, specielt er Lægeforeningen tilsyneladende fraværende på området. Sundhedskomiteen har tidligere haft nogle initiativer, som kunne indgå i det planlæggende arbejde, som i disse år foregår i kommunerne.

Patienters medinddragelse i beslutninger: Ifølge sundhedsloven skal patienterne informeres om behandlingsmuligheder og samtykke til iværksættelse og fortsættelse af behandling. Patienterne har ingen lovgivningsmæssig ret til behandling, bortset fra inden for reproduktionsområdet (abort og in vitro-fertilisation), og ingen behandling må iværksættes uden samtykke, bortset fra ved svær sindssygdom eller efter epidemilovgivningen. Der er tilsyneladende en klar divergens mellem patientcentreret medicin, hvor det implicit indgår, at patienterne har ret til at kræve en bestemt behandling.

Referencer

  1. Zachariae B. Patientcentreret medicin: betydning for lægernes arbejdsbetingelser, uddannelse og trivsel. Ugeskr Læger 2012;174:2404-5.
  2. Sundhedsloven. LBK nr. 913 af 13/7/2010.