Tak for indlægget om vores artikel vedrørende behandling af ældre med brystkræft. Vi er ikke enige i at sentinel node (SN)-teknikken ikke bør indgå som en selvfølge. Opgørelserne over aksilstatuering af ældre stammer alle fra tiden, hvor alternativerne var palpation, ultralyd, sampling eller en aksildissektion af niveau 1 og niveau 2 (ALND). I de opgørelser, hvor man har undladt fuld aksildissektion, var der en median opfølgningstid på ca. seks år. Patienterne var klinisk node-negative, hovedparten var østrogenreceptorpositive, de fleste havde T1-tumorer og fik tamoxifen som efterbehandling. Opgørelser over komorbiditet indgik ikke [1-3].
I dag har vi mulighed for at foretage en skånsom aksilstatuering med SN-teknikken. At mammacancer hos ældre generelt er mindre aggressiv, ændrer ikke på det faktum, at prognosen for den enkelte afhænger af sygdommens stadium på diagnosetidspunktet.
I vor egen opgørelse over SN udført på 1.200 patienter fandt vi, at ud af 270 med makrometastaser fik 116 ved ALND påvist metastaser til nogle af de øvrige lymfeknuder i aksillen. I vores opgørelse over selvrapporteret armmorbiditet fandt vi signifikant øgede gener hos patienter under 55 år [4].
Patienterne bliver i dag ældre, og mange er raske og velfungerende højt oppe i alderen. Samtidig er den forbedring af prognosen, som er sket for brystkræftpatienterne generelt, kun i ringe grad kommet de ældre til del. Man bør som udgangspunkt ikke undlade en dokumenteret effektiv behandling alene på grund af alder. Alder er derfor efter vores opfattelse ingen grund til at forholde ældre kvinder den moderne og skånsomme SN-teknik.
