> Svar

Tak for muligheden for at svare på ovenstående. Jeg er på mange måder helt enig i de anførte betragtninger, nemlig at laparoskopisk teknik i fremtiden vil finde sin plads sammen med en række andre ændringer i behandlingsprincipperne for den kirurgiske patient. Der var i lederens stramme form ikke mulighed for detaljeret diskussion af en række andre forhold end dem, der er anført i manuskriptet, herunder uddannelse, resurseforbrug mv.

Det er klart, at laparoskopisk kolorektalkirurgi nødvendiggør oplæring som alle andre former for kirurgi, men det er væsentligt at understrege, at operationens grundprincipper er de samme som ved åben kirurgi. Det vil ikke sige, at kirurgen skal lære en anden operation, men derimod blot bruge andre instrumenter, en anden teknik for håndtering af organerne og en anden hånd/øje-koordination end ved åben kirurgi. Det er derfor afgørende i oplæringsfasen, at kolorektalkirurgen opererer sammen med en kirurg, som er trænet i avanceret laparoskopisk teknik, dvs. håndtering af tarmene og dissektion med laparoskopiske instrumenter og de specielle forhold for hånd/øje-koordination. Det er vores erfaring (upubliceret), at man ved anvendelse af denne model for oplæring i laparoskopisk colonresektion kan nedsætte indlæringskurven til ca. 20 operationer. Denne indlæringskurve vil måske fremover kunne afkortes yderligere, da de kommende kirurger er mere rutinerede i laparoskopisk kirurgi som basis, inden de skal lære laparoskopisk colonkirurgi, end nutidens færdigud-dannede colonkirurger.

Der er, som korrekt anført af professor Kehlet, en række uløste problemer vedrørende resurseforbrug. Gennemførelse af åbent accelereret forløb i colonkirurgien nødvendiggør en øget plejenormering pr. seng, idet det samlede antal minutters sygeplejebehov i åben kirurgi ved henholdsvis accelereret og konventionelt forløb er sammenligneligt (upublicerede data), men da patienterne i accelereret forløb har en kortere hospitaliseringstid, bliver normeringen pr. seng større ved accelereret forløb end ved konventionel åben kirurgi. Erfaringer fra vores egen afdeling har vist, at man udelukkende ved at ændre på operationen fra åben til laparoskopisk kirurgi og på ingen måde ændre på de perioperative behandlingsprincipper i øvrigt, ej heller på plejenormering pr. seng, kan reducere indlæggelsestiden fra i vores afdeling 8-9 dage for venstresidig colonkirurgi til 2-3 dage (upubliceret). Dette er i tråd med de publicerede serier fra udlandet, hvor man har sammenlignet åben og laparoskopisk colonresektion, og hvor man netop uden et accelereret set-up har nedbragt indlæggelsestiden ved at anvende laparoskopisk operationsteknik. Det øgede resurseforbrug peroperativt kan derfor med stor sandsynlighed rigeligt dækkes af den reducerede indlæggelsestid uden et behov for øget sygeplejenormering.

Disse overvejelser er dog ikke konfirmeret i den videnskabelige litteratur endnu, og jeg er derfor helt enig i, at der fortsat er en række uafklarede problemstillinger, som bør løses. Dette gøres dog ikke ved at vente med implementering af laparoskopisk colonkirurgi, idet de nødvendige dataopgø-relser og videnskabelige studier selvfølgelig kræver, at man behersker den laparoskopiske teknik.