Skip to main content

> Svar:

Overlæge Poul F. Høilund-Carlsen, Odense Universitetshospital E-mail: pfhc@ouh.fyns-amt.dk

1. nov. 2005
2 min.

Lars Thorbjørn Jensen og Kaare Ulbak fremdrager i deres kommentar begrebet hormesis, hvorefter de med en enkelt henvisning affærdiger dets betydning i forbindelse med ioniserende stråling og maner til forsigtighed: vi må fortsat sørge for nødvendig strålebeskyttelse og god indikation for undersøgelser. Dermed er alt på rette plads, The Establishment har talt. Jensen & Ulbak gør dog reverens ved at støtte ønsket om forskning i hormese, så uenigheden er måske ikke stor.

Strålings-hormese (begrebet hormesis stammer fra plantebiologien; ordet er en modifikation af betegnelsen »hormon«, som Starling introducerede) er så veldokumenteret i celleforsøg, at fænomenet ikke kan affærdiges, jf. bl.a. Pollicove & Feinendegen. Slet ikke med en henvisning til data fra Hiroshima og Nagasaki, som er usikre hvad angår stråledosis. Beregningerne viste en minimal og insignifikant livsforkortelse for estimerede doser under 250 mGy, og for meget lave stråledoser var der en invers relation mellem overlevelse og afstand til a-bombens hypocentrum - et fund til støtte for og ikke i modstrid med hormese-teorien.

Ingen kan være uenig i formaningen om at sørge for nødvendig strålebeskyttelse og god indikation for undersøgelser. Spørgsmålet er mere, hvorvidt Sundhedsstyrelsens nye bestemmelser er rimelige [1, 2]. De udgør en meget betydelig stramning på i forvejen gennemregulerede områder, som - i modsætning til mange accepterede, ikkestrålingsrelaterede, undersøgelses- og behandlingstiltag - nu om stunder forekom- mer at være uden dokumenterede, alvorlige bivirkninger.

Ikke desto mindre blev de nye regler, som udspringer af et besindigt EU-direktiv [3], der åbner mulighed for fortolkning og nationale undtagelser, efter omformning og skærpelse i fagligt-administrative fora, gennemtrumfet med merarbejde og store ekstrabevillinger til følge (25 mio. kr. årligt på landsplan alene til radiologi og nuklearmedicin) - besvær og udgifter, som med henvisning til eksisterende data kunne være undgået eller bedre anvendt til forskning og udvikling, ikke mindst vedrørende strålings-hormese.

Jeg er enig i Arne Hørlycks kommentar, og ville gerne dele hans håb om ændringer. Desværre frygter jeg, at der skal gå flere år, før vi oplever lettelser i de formelle regler på dette område.


Referencer

  1. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 975 af 16. december 1998 om medicinske røntgenanlæg til undersøgelse af patienter.
  2. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 954 af 23. oktober 2000 om anvendelse af åbne radioaktive kilder på sygehuse, laboratorier mv.
  3. EU-Rådsdirektiv 97/43/Euratom af 30. juni 1997 om beskyttelse af personers sundhed mod faren ved ioniserende stråling i forbindelse med medicinsk bestråling. EFT nr. L 180/22 af 9.7.97:22-27.