Skip to main content

> Svar:

Formand for Yngre Læger Lisbeth Lintz, på vegne af Lægeforeningen, E-mail: dadl@dadl.dk

21. apr. 2008
3 min.

Du spørger, om den nye basisuddannelse virkelig er en basisuddannelse? Ifølge Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for Klinisk Basisuddannelse (KBU) er kernen i KBU at lære at være læge - og deri ligger, at man ikke som tidligere kun skal tilegne sig medicinske kompetencer men også vænne sig til at arbejde selvstændigt som læge.

KBU kan altså ikke - og skal heller ikke - sammenlignes med turnus, som der gennem flere år har været stor utilfredshed med kvaliteten af. Den gamle turnusuddannelse var netop baseret på bredde - bredde i medicinske kompetencer. Den nye basisuddannelse hedder basis, fordi den tager udgangspunkt i opnåelse af få generelle overordnede mål, der skal skabe fundamentet (basis) for lægens fremtidige virke. Vi er altså gået fra bredde til basis - og med fuldt overlæg.

Opnåelse af kompetencerne i KBU er ikke længere specialespecifikke, og derfor kan kompetencerne opnås i mange specialer, hvorfor antallet af specialer, der kan inddrages i den kliniske basisuddannelse, er udvidet. Det har vi været glade for, da uddannelseskvaliteten i mange af de tidligere turnusophold har været alt for dårlig, fordi det har været en selvfølge, at arbejdskraften kom »helt af sig selv« en gang hvert halve år. Nu har mange flere specialer og afdelinger skullet melde ind, hvad de har at byde på af uddannelsesmæssig kvalitet - og der er ikke længere sikkerhed for, at der kommer nye KBU'er om et halvt år. Det betyder mere fokus på kvalitet af uddannelsen frem for på driften.

Basisuddannelsen skal blandt andet sikre, at basislægen kommer på en afdeling med et stort patientflow, hvilket et ophold i almen praksis også vil opfylde. Et ophold i almen praksis skaber samtidig muligheden for at sikre, at basislægen får en indsigt i, hvordan primærsektoren fungerer, herunder sikre kendskabet til den lægefaglige behandling af både den kroniske og akutte patient. Et ophold her er altså en god måde at skabe det ønskede basisfundament for det fremtidige lægelige virke.

Det er klart, at når noget nyt indføres, vil der være særlig bevågenhed på de mål, der er opstillet for, at uddannelsen faktisk også sikres i praksis. Det er vi sammen med Sundhedsstyrelsen, de regionale videreuddannelsesråd og uddannelsens øvrige interessenter selvfølgelig meget opmærksomme på, så vi kan rette de ting, der eventuelt trænger til revision undervejs. Derfor har Yngre Læger også besluttet at iværksætte en evaluering blandt den første årgang af KBU-læger, så vi så hurtigt som muligt får fokus på ordningens styrker og svagheder til gavn for de kommende årgange.

Endelig er det vigtigt at understrege, at turnusuddannelsen aldrig har været et led i kvalificeringen til opnåelse af hoveduddannelsesforløb. Det skal den nye KBU heller ikke være. Fordelen ved KBU i forhold til den fremtidige kvalificering er, at der nu er mulighed for at afprøve særlige specialespecifikke interesser allerede på et tidligt tidspunkt i karrieren. Men det tæller altså ikke med i kvalificeringen, så det er ikke basisuddannelsen, der gør det henholdsvis sværere eller lettere at opnå uddannelse i det ønskede speciale.