Skip to main content

> Svar:

Overlæge Alex Kørner, Ældrepsykiatrisk Ambulatorium og Demensudredning, Psykiatrisk Center Nordsjælland, Hillerød. E-mail: alko@noh.regionh.dk

6. jun. 2008
3 min.

Vi takker for interessen og kommentaren, der i særlig grad hæfter sig ved, at vi i et klinisk udvalgt materiale af ældre, der var henvist til demensudredning i ældrepsykiatrien, har fundet, at mini mental state examination (MMSE)-score ikke synes at afhænge af alder eller uddannelsesniveau. Som nævnt i en tidligere kommentar til vores undersøgelse [1] er det en ideel forudsætning, at en validering af en skala/et vurderingsskema skal foretages i præcis den population, den tænkes anvendt i. Dermed er det også forstået, at resultatet af en validering er bundet til samme eller lignende populationer. Vores undersøgelse har altså koncentreret sig om anvendeligheden i vores kliniske hverdag og har ikke været et forsøg på at producere såkaldt normative data. Det kunne have fremgået mere klart af vores konklusion.

I en nyere dansk undersøgelse af MMSE foretaget i en population af ældre i en københavnsk bydel [2, 3] har man dog heller ikke kunnet påvise afhængighed af uddannelsesniveau, mens omvendt Lolk & Nielsen i forbindelse med validering af CAMCOG-R [4] undersøgte den indeholdte MMSE og fandt variation med alder og med det præmorbide intellektuelle niveau. Sammenhængen kan derfor måske ikke siges at være entydigt klarlagt. Jørgensen & Kristensens overvejelser om at samle data til en mere omfattende klarlæggelse af spørgsmålet kan på den baggrund synes at være nærliggende. Omvendt må man være opmærksom på det praktiske spørgsmål: Hvor relevant er disse korrektioner i en klinisk hverdag, hvor det først og fremmest forbliver den kliniske diagnose, der er afgørende?

Det er således tankevækkende, at Monsch et al i den af Jørgensen & Kristensen citerede undersøgelse fandt, at man ved at indføre deres foreslåede korrektion for alder og uddannelse kunne øge specificiteten fra 98 til 100%, mens sensitiviteten forblev uændret 74%. En anden citeret undersøgelse, Crum et al, kan ikke umiddelbart sammenlignes med vores. I den undersøgelse blev der under udførelsen af item 3 foretaget såvel subtraktion som stavning bagfra, og derefter anvendtes den højeste score af de to. I samme undersøgelse blev der i øvrigt kun fundet relativt svage korrelationer (Spearman korrelation-koefficienter på - 0,38 for alder og + 0,50 for uddannelse).

Vi er på den baggrund mere tilbøjelige til at give Kirsten Schultz-Larsen Jürgensen [5] ret i hendes foreslåede strategi, nemlig at sætte resurser ind på at undersøge og popularisere et bedre screeningsredskab.


Referencer

  1. Kørner A. Screening for demens. Ugeskr Læger 2008;170:1667-8.
  2. Schultz-Larsen K, Kreiner S, Lomholt RK. Mini-Mental Status Examination: Mixed Rasch model item analysis derived two different cognitive dimensions of the MMSE. J Clin Epidemiol 2007;60:268-79.
  3. Schultz-Larsen K, Lomholt RK, Kreiner S. Mini-Mental Status Examination: a short form of MMSE was as accurate as the original MMSE in predicting dementia. J Clin Epidemiol 2007;60:260-7.
  4. Roth M, Huppert FA, Mountjoy CQW et al. The Cambridge examination for mental disorders of the elderly - revised. (På dansk ved Annette Lolk og Henry Nielsen). København: Psykologisk Forlag, 2002.
  5. Jürgensen KS-L. Screening for demens. Ugeskr Læger 2008;170:1667.