> Svar:

De oprindelige D-vitamin-mangelsygdomme, rakitis og osteomalaci, kunne forebygges med små doser D-vitamin på 100-200 IE (2,5-5 mikrogram) pr. dag. Dette har præget de senere rekommandationer for D-vitamin-indtagelse. I dag er det vist, at D-vitamin og calcium desuden forebygger frakturer hos ældre, forbedrer muskelfunktionen og nedsætter risikoen for fald [1]. Et tilskud på 800 IE (20 mikrogram) D-vitamin pr. dag er mere effektivt end lavere dosering. Resultaterne af epidemiologiske studier har desuden understøttet, at D-vitamin kan reducere risikoen for en række sygdomme, herunder kræft, hjerte-kar-sygdomme, infektionssygdomme, paradentose, diabetes 1 og 2, reumatoid artritis, dissemineret sklerose og inflammatorisk tarmsygdom [1, 2]. Den kausale effekt på risikoen for kræft blev i år dokumenteret i et fireårigt populationsbaseret randomiseret studie, der omfattede 1.179 postmenopausale kvinder [3]. Her reducerede 1.100 IE (27,5 mikrogram) D-vitamin og 1.500 mg calcium pr. dag risikoen for cancer med 77% (relativ risiko (RR): 0,23, 95% konfidensinterval (Kl): 0,09-0,60) gennem de sidste tre studieår. I en gruppe, der alene fik calcium, faldt risikoen insignifikant (RR: 0,59, 95% KI: 0,29-1,21). Samtidig viste en metaanalyse af randomiserede kliniske undersøgelser, at et tilskud af D-vitamin og evt. kalk øger overlevelsen med 7% [4].

Der kræves større doser D-vitamin for at forebygge de ikkeskeletale konsekvenser af D-vitamin-mangel. Foreløbig anbefales typisk daglige doser på 800-1.200 IE (20-30 mikrogram) pr. dag. Det anbefales desuden, at plasma 25-hydroxyvitamin D (25-OHD) monitoreres. Grænseværdien har i Europa typisk været defineret ud fra den laveste værdi (50 nmol/l), der forebygger udviklingen af sekundær hyperparathyroidisme [1]. I dag anbefales i USA typisk højere grænseværdier på 75-80 nmol/l. Dosis-respons-studier har vist, at disse værdier kan opnås ved et dagligt tilskud på 800-1.200 IE D-vitamin. Der er i øjeblikket ingen dokumentation for, at 4.000 IE om dagen virker bedre.

Der er ikke risiko for D-vitamin-forgiftning med de anbefalede doser, medmindre man lider af sarkoidose. Eksponering af huden for sollys, der medfører en ganske let rødme, medfører en D-vitamin-produktion på ca. 20.000 IE. En metaanalyse har vist, at der først kommer en markant stigning i serum-25-OHD ved et D-vitamin-indtag over 10.000 IE (250 mikrogram) pr. dag og hyperkalkæmi ved indtagelse over 40.000 IE pr. dag [5].

Hos patienter med normal nyrefunktion er der ikke behov for at behandle med 1a-hydroxylerede D-vitamin-metabolitter, idet 25-OHD i næsten alle væv kan omdannes til 1,25(OH)2D til lokalt brug [1, 2]. Behandling med 1a-hydroxylerede D-vitamin-metabolitter kan desuden medføre intoksikation, da man går uden om den normale homøostatiske regulation af den renale 1,25(OH)2D-produktion i nyrerne. Af samme årsag kan man ikke omregne et D-vitamin-tilskud til ækvipotente mængder 1,25(OH)2D.