Skip to main content

> Svar:

Reservelæge Morten Ishøy Michelsen. E-mail: bredevej@mail.dk Overlæge Steen Mejdahl, Begge Amtssygehuset i Herlev, Ortopædkirurgisk Afdeling

4. nov. 2005
2 min.

Knæartroskopier foretaget i speciallægepraksis er ikke medtaget, da vores artikel tager udgangspunkt i dybe infektioner anmeldt til Patient Forsikringsforeningen (PFF). Behandlingen i speciallægepraksis hører ikke under patientforsikrings-loven, hvorfor anmeldelser om dybe infektioner efter knæartroskopier ikke foreligger fra denne del af sundhedsvæsnet. Vi kunne selvfølgelig have gjort opmærksom på dette forhold i artiklen, men det ville ikke have ændret tallene, den bygger på.

Mørketallets størrelse bygger på andre opgørelser om skader i sundhedsvæsnet [1] og er anvendt på den aktuelle problematik med de usikkerheder, der ligger heri.

Anvendelse af antibiotika er en del af den diskussion, vi ønsker at rejse i denne artikel, men som det også er anført, foreligger der ingen evidens for at anvende det ved knæartroskopier. Tidsforbruget ved knæartroskopier på sygehuse og i speciallægepraksis kan vi ikke kommentere, da der os bekendt ikke findes nogen sikker registrering af dette.

Det anføres i indlægget, at »artroskopørens« rutine er betydende, og der efterlyses en diskussion heraf. I de til PFF anmeldte sager var den opererende læge i 87% af tilfældene en speciallæge, og der var derfor ikke i vores talmateriale noget, der tydede på en sammenhæng mellem rutine hos den opererende læge og infektionsfrekvensen.

Værdien af yngre lægers undervisning på sygehusene er uden for artiklens emne, og om antallet af infektioner ville falde, hvis yngre læger blev oplært i den primære sundhedssektor, kan vi ikke kommentere.


Referencer

  1. Christoffersen JK, Holm-Nielsen A. Mønsteret af behandlingsskader og near misses på en kirurgisk afdeling. Ugeskr Læger 2004,166;1760-3.