Svar på Bente Richs kronik »Troværdig lægefaglighed«

I kronikken gentager Bente Rich sine tidligere fremsatte udtalelser om den lægelige behandling af asylansøgere. Om kronikken er at sige, at udsagn ikke bliver mere rigtige, fordi de gentages og mine svar antagelig heller ikke. Det er, som om debatten ikke rigtig flytter sig. Men det er sådan debatten håndteres, så jeg nødsages til som virksomhedsansvarlig læge i Dansk Røde Kors endnu engang at kommentere nogle af påstandene. Lad mig dog indledningsvis sige, at jeg synes, etiske diskussioner er spændende, men ofte kaster finker af panden i form af personangreb.

Det må vi antagelig leve med, men også sige stop, når det går for vidt. Jeg vil kommentere nogle af Bente Richs påstande en efter en.

Påstand nr. 1

Læger, der arbejder i Dansk Røde Kors, er doctors at risk. Det er en interessant tilgang og fortjener en debat. En nærmere gennemgang af begrebet kan findes på www.icrc.org/Web/eng/siteeng0.nsf/html/57JNPT

Heidi Hansen nævnte ganske rigtigt dette begreb i sit indlæg ved mødet i Lægeforeningen den 20. september 2007 og nævnte også som eksempel fængselslæger som »doctors at risk«. Bente Richs indlæg tager så udgangspunkt i, at asyllæger er »doctors at risk«, hvilket ikke alle nødvendigvis er enige i ej heller på mødet i Lægeforeningen. At det i visse tilfælde er relevant at anvende dette begreb, er der dog ikke tvivl om, og hvis læger føler deres etik under pres, er det da godt at få støtte og særlig bevågenhed fra kollegers og lægeorganisationers side. Problemet er så bare, at asyllæger ikke oplever støtte fra kolleger i den verserende debat, snarere tværtimod. Lægeforeningens etiske udvalg udtrykker sig da også mere forsigtigt og anvender ikke begrebet doctors at risk i sin udtalelse, hvor foreningen udtrykte bekymring for asylansøgernes helbredsforhold1. Ved nu at sammenkæde udtrykket »doctors at risk« med bekymring for asylansøgernes helbredstilstand ligger der en underforståelse af, at asylansøgernes dårlige helbredstilstand skyldes, at lægebetjeningen udføres af »doctors at risk«. Det afgørende ved begrebet »doctors at risk« er risikoen for misbrug af lægens etik og faglighed, når lægen arbejder i et repressivt system, hvor lægen er tvungen deltager. Det er der da ikke tale om i Asylsystemet. Det er tilsyneladende nødvendigt at fastholde påstanden om, at asyllæger er »doctors at risk«, for hvis denne påstand ikke fastholdes, falder resten af kronikkens argumentation til jorden.

Påstand nr. 2

Lægers faglige vurdering kan underkendes af Udlændingeservice. Det er ganske rigtigt og var også min egen udtrykte bekymring i mit indlæg ved det omtalte møde. Lægen har fri ordinationsret også i asylsystemet, men igennem bevillingssystemet skal Udlændingeservice vurdere, om det offentlige skal pålægges udgiften til behandling, og dette er en finansiel barriere for lægens ordinationsret. Men lignende finansielle barrierer findes også i det øvrige sundhedssystem. Reglerne for offentlig finansiering af sundhedsydelser til asylansøgere er fastsat i Udlændingeloven herunder, at staten ikke finansierer et frit lægevalg for asylansøgere. Normalt virker læger i sygesikring og sygehuse inden for en bevillingsramme og skal selv ifølge lægeloven udvise økonomisk ansvar, og dette princip er også gældende for sundhedstilbuddet til asylansøgere, for så vidt angår forebyggende sundhedsordninger, almen medicinsk og akut behandling og speciallægehenvisninger. Men 10-15% af henvisninger til det sekundære sundhedssystem afvises i Udlændingeservice, idet behandlingen ikke findes uopsættelig. Dette er ikke i strid med internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig, men som læge kunne man selvfølgelig ønske sig et større råderum, specielt at det politiske og administrative niveau ikke bør kunne diktere en konkret patients behandling.

Påstand nr. 3

Røde Kors har aftalt med ministeriet, at Asylafdelingens lægejournaler kan afleveres til ministeren. Naturligvis følger Asylafdelingen de gældende regler for udlevering af helbredsoplysninger. Asylafdelingens lægejournaler er omfattet af lægers journalpligt og asylansøgerne kan få aktindsigt efter alm. gældende regler herom. Også advokaten kan i kraft af klientforholdet få aktindsigt. Ministeriet kan få aktindsigt efter Udlændingelovens § 9b, stk. 2 uden samtykke fra den person, der søger humanitær opholdstilladelse. Hjemmelen blev indført ved lov nr. 324, og Dansk Røde Kors udtrykte i sit høringssvar kritik af lovændringen. Høringssvaret kan findes på Folketingets hjemmeside (L 149 - bilag 1 af 16.12.2004). Udleveringsbestemmelsen er altså ikke en aftale mellem Asylafdelingen og Ministeriet.

Påstand nr. 4

Asylansøgere burde være omfattet af samme lægefaglige omhu, når lægelige udtalelser danner grundlaget for deres retslige afgørelser. Heri er jeg ganske enig og skal vende tilbage derom i en senere artikel.

Påstand nr. 5

Torturoverlevere modtager ikke relevante behandlingstilbud. Påstanden bør udbygges med en beskrivelse af, hvad der er det relevante behandlingstilbud. De offentlige behandlingstilbud til traumatiserede flygtninge har lange ventelister, og asylansøgere er ikke omfattet af målgruppen. I stedet henvises til privatpraktiserende psykiatere og psykologer. Men der kunne gøres meget mere. Enig. Dette kunne være et godt tema for en konsensusdrøftelse. De nuværende retningslinjer er af Udlændingeservice blevet forelagt og godkendt af Sundhedsstyrelsen. Dansk Røde Kors har foreslået Udlændingeservice, at der blev iværksat et udvalgsarbejde mhp. udfærdigelse af faglige retningslinjer for behandling af asylsøgende torturoverlevere, men det er blevet afvist.

Påstand nr. 6

Lægearbejdet bør flyttes ud af organisationens skygge ... så vidensudveksling kan foregå uden politisk-organisatoriske forhindringer. Jeg har tidligere sammen med kolleger kommenteret dette forslag, og som nævnt er det tidligere foreslået af Dansk Røde Kors, at asylansøgere omfattes af sygesikringsordningen, men lad os høre, hvad parterne synes om det, herunder PLO, sygesikring og udlændingemyndigheder. Det er i hvert fald ikke i Dansk Røde Kors´ hænder at ændre på dette.

Påstand nr. 7

Eric Schaumburgs ægtefælle er leder af Asylafdelingens sundhedstjeneste og derved den person, der træffer beslutningen om, at hans patienter ikke kan få en second opinion. Denne påstand er nederdrægtig og forkert. Beslutningen om henvisning til specialist er en lægelig afgørelse og Eric Schaumburgs ægtefælle er ikke læge. Men kan man ikke ramme bolden, kan man gå efter manden og offentlig erklære ham og ægtefællen inhabil. Eric Schaumburg har sin fortid i Amnesty Internationals Lægegruppe og er den læge i Asylafdelingen, der har længst anciennitet. Til orientering kan oplyses, at han nu i forlængelse af Bente Richs indlæg har besluttet at forlade Asylafdelingen af hensyn til organisationen. Så meget for støtte til »doctors at risk«.

Det står asylansøgerne frit at søge anden læge, og nogle rejser for egen regning på tværs af landet for at få konsultationer andre steder. Asylafdelingen finansiere r medicin, sygetransport og har det lægelige koordinerende ansvar. Dette søges varetaget gennem fastansættelse af læger og faste samarbejdsaftaler med lokale specialister. Der er som nævnt ovenfor ikke tale om frit lægevalg.

Påstand nr. 8

Lægeforeningen bør medvirke til, at de lægejournaler, der befinder sig i Dansk Røde Kors' arkiver, kan gøres til genstand for forskning ved læger uden for organisationen. Forskere har allerede i dag denne adgang, og det kan der nævnes flere eksempler på.

Lad mig afslutningsvis udtrykke min forundring over, at Etisk udvalgs initiativ har ført til en sådan ond debattone. Det er meget beklageligt og tjener næppe sagen, som er at sikre asylansøgere et optimeret sundhedstilbud. Måtte vi kunne spille på anden boldbane!