Tænk hvis almen praksis arbejdede efter reglerne!

INTERESSEKONFLIKTER: Ingen

Så begynder afgørelserne i sagerne om patientklager i forbindelse med akut koronart syndrom (AKS) efter sundhedsstyrelsens »nye« vejledning fra 2010 at finde vej til diverse lægefaglige tidsskrifter, senest Ole Nørskovs meddelelse fra Lægeansvarsudvalget [1].

Helt som man må forvente, har alle læger, der har været involveret i behandlingen af AKS-patienter, som ikke umiddelbart er blevet indlagt, fået påtale. Nogle med skærpelse.

I vejledningen fra 2010 står der i indledningen, at »Omkring 20% af patienter med verificeret akut koronart syndrom, AKS, klager ikke over smerter. Patientens symptomer kan derfor ikke fastslå eller udelukke AKS«.

Alle skal indlægges

Derfor kan det undre, at vi som læger skal være særligt opmærksomme på patienter med risikofaktorer, da alle jo skal indlægges.

Mit formål med dette indlæg er ikke at argumentere for lægernes ret til at bruge deres sunde fornuft og lange uddannelse. Vi kan jo ikke insistere på retten til at anlægge skøn, hvis det sker på bekostning af patienternes helbred og liv. Jeg vil blot at stille spørgsmålstegn ved, om en patientbehandling, hvor lægerne ikke må anlægge skøn er hensigtsmæssig - for patienterne.

Selvfølgelig skal alle patienter med klassiske symptomer indlægges. Selvfølgelig skal højrisikopatienter indlægges, og selvfølgelig skal vi være opmærksomme på, at nogle patienttyper har atypiske symptomer og måske slet ikke har brystsmerter.

Men hvad bliver resultatet, hvis alle praktiserende læger, alle vagtlæger, skadestuelæger etc. indlægger alle patienter med en eller anden form for brystsmerter?

• De indlæggende læger får mere travlt, men det overkommer vi nok. Personalet, som transporterer patienter med udrykning evt. med lægeledsagelse får meget mere travlt, og der må anskaffes flere ambulancer. Personalet på de kardiologiske afdelinger (sygeplejersker, læger, laboranter, radiografer, portører etc.) får meget, meget mere travlt, og afdelingerne må udvides markant, da patienterne jo skal være indlagt i flere timer, indtil flere sæt blodprøver er normale. Jeg tror ikke, at man gør sig begreb om, hvor mange gange flere indlæggelser der bliver tale om, hvis alle følger vejledningen til punkt og prikke.

• De alvorligt syge patienter - altså dem, der bliver hentet senere af ambulancerne, som jo har travlt med at køre forkølede patienter til sygehuset obs. AKS, og de patienter, som allerede er indlagt på hjerteafdelingen og rent faktisk er syge (dem vil der jo stadig være et uændret antal af) vil få en dårligere behandling, da der ikke er tid til og opmærksomhed på dem.

• Der vil blive uddelt en masse næser til læger i frontlinjen, da de jo burde have indlagt patienten, selv om der ikke var brystsmerter, når det nu bagefter/set i bakspejlet er oplagt, at det var problemet. Det må vi tage på vores skuldre, og det klarer vi nok.

Problemet er ikke, at man gerne vil henlede opmærksomheden på, at man nu bør indlægge (evt. telefonisk) på en løsere mistanke, end man tidligere har gjort. Problemet er, at retningslinjerne er lavet af folk, som næppe har set patienter i det virkelige liv i mange, mange år.

På min seneste lægevagt havde ca. halvdelen af patienterne øvre luftvejsinfektion, og adspurgt havde de fleste af dem respirationssynkront ubehag/smerte. Hvis jeg havde indlagt dem alle på kardiologisk afsnit/obs. AKS, ville de ansatte forhåbentlig have ringet til mig og spurgt mig om, hvad der foregik. (Skal alle under 15 med brystsmerter indlægges på pædiatrisk afdelings koronarafsnit)?

Vi har i min praksis spøgt med, at en på forhånd aftalt uge i januar kunne være »arbejd efter reglerne- uge« for alle indlæggende læger i Region Midt. Bare rolig! Vi skal nok advisere AMK-vagtcentralen og de kardiologiske afdelinger, for de vil drukne i patienter, som har brystsmerter, og de får slet ikke tid til at behandle de alvorligt syge patienter. Og det er min bekymring.