Tiden lige nu: Paradigmerne skifter

INTERESSEKONFLIKTER: ingen

»Et paradigmeskift« er en term, der beskriver et skift i tænkemåde. Det blev introduceret af filosoffen Thomas Kuhn i det videnskabsteoretiske værk: »Structure of scientific revolutions«, fra 1962. Kuhns teori gik på (forklaret lidt forsimplet), at der inden for en videnskab findes et dominerende paradigme i en tidsperiode. Dette afløses af nye paradigmer, affødt af nye videnskabelige tilgange, der er bedre til at finde og løse aktuelle videnskabelige problemer med. Disse konkurrerende paradigmer kan eksistere samtidig, men når balancen skifter fra det oprindelige paradigme til et nyt, sker der en videnskabelig revolution og dermed et paradigmeskift. Som eksempel kan nævnes overgangen fra det geocentriske verdensbillede til det heliocentriske, hvor verdens centrum skiftede fra Jorden til Solen. Aktuelt er der et paradigmeskift i gang fra den traditionelle symptombaserede medicinske tankegang via den molekylære medicin, hvor sygdomme fremover vil blive beskrevet og patienter udredt og behandlet med analyse af genomet og genomets produkter: metabolomics, lipidomics, glycomics etc. Systembiologi er den matematiske, kinetiske computerdisciplin, der beskriver de komplicerede processer på celle-, organ- og vævsniveau.

Individuel profylakse

Det kan være svært at identificere et paradigmeskifte, når man står midt i det, ligesom når man står i havet ved Grenen med et ben på hver side af vandskellet. Man skal vide, hvad det er, man ser efter. I øjeblikket er vi i en tid med flere paradigmeskift, og de griber ind i hinanden. Den molekylære medicin er afhængig af udviklingen i it. Der er et paradigmeskift i gang, hvor vi går fra papirbøger til e-bøger, fra breve til e-mail, fra opslag i leksikon til daglig, hyppig anvendelse af nettet, fra gammeldags samvær til de nye medier med Twitter, Facebook, blogs etc.

For den biomedicinske forskning er personlig medicin det i mine øjne mest betydningsfulde, der er sket i flere decennier. Det vil betyde, at lærebøgerne skal skrives om, taksonomien for sygdomme bliver en anden.

Den molekylære medicin som grundlag for alt fra individuel profylakse og sund livsstil, over diagnostik og behandling til rehabilitering, pleje og sekundær profylakse er i øjeblikket på fremmarch i det internationale samfund, og der er initieret nationale strategier i USA, England, Frankrig og Kina, hvor myndigheder, universiteter, hospitaler samt private og offentlige fonde danner nationale satsninger og indsatsområder, fordi man anser implementering af paradigmeskiftet grundet den molekylære medicin for at være noget af det vigtigste inden for den biomedicinske forskning og i sundhedsvæsenet.

Aktiv strategi

I Danmark bør vi også have en aktiv strategi for forskning, udvikling, innovation og implementering af molekylærmedicin, ikke kun inden for cancerområdet, men inden for biomedicin generelt. Der er ingen, der er aktivt imod, alle synes, det er en god ide, men i de andre lande har man erkendt, at en dedikeret satsning er nødvendig. Jeg vil gerne opfordre til, at man i det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning og i de relevante forskningsråd, privat og offentligt, drøfter emnet seriøst og dernæst handler.

I Europa-Kommissionens forslag til det nye rammeprogram »Horizon 2020«, er der afsat 80 mia. euro til forskning. Til biomedicin er der ca. 10%. Det er for lidt i forhold til forskningsområdets relative størrelse i Europa (ca. 25%), men stadigvæk mange penge. Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Region Hovedstaden har initieret »Copenhagen Research Forum«, hvor over 500 forskere fra Europa skriver fælles svarrapport til Europa-kommissionen. I svaret om Health research er molekylærmedicin det væsentligste område.

Europæiske biobanker

En af udfordringerne ved molekylærmedicin er de europæiske biobanker. Der er store krav til kvalitet i både opsamling, opbevaring og brug af data, og der er vanskelige etiske aspekter: Hvem tilhører biobankerne og data, hvad skal patienterne informeres om og give lov til, og hvilke forskere skal have lov til at bruge biobankernes data? Det er komplekst, og en afvejning af hensynet til den bedst mulige forskning kan være i konflikt med holdningen hos de forskere, der har samlet biobanken, passet den, og som kan have fornemmelsen af, at forskere, der ikke har haft al besværet, kan komme ind som free riders og bare bruge data, efter at de har haft al besværet og udgifterne. Det kommer vi nok til at tale meget om i de kommende år.

En yderligere problematik er udvikling af nye forskningsmæssige metodologier til klinisk forskning inden for personlig medicin. Det gamle, randomiserede, klinisk kontrollerede, prospektive forsøg (lodtrækningsforsøget) er ikke længere nok. Det skal udvikles til at rumme stratificering af patienterne, før forsøgene sættes i gang. Sir Richard Peto i Oxford, der er en af den medicinske statistiks ypperste, nævnte dette ved World Health Summit i Berlin i efteråret 2011.

Nye lærebøger

The European Institute of Mathematics, der er et nystartet institut for europæisk matematisk forskning i Bruxelles, inviterer til interdisciplinært samarbejde, og den matematiske forskning i relation til paradigmeskiftet med personlig medicin er et vigtigt område fremover.

The Beijing Institute of Genomics er etableret på COBIS i København. Det er et positivt signal til et lille land, at Kina har besluttet at lægge deres genomiske forskningsinstitut i Europa her i Danmark. Det understreger betydningen af den molekylære medicin og er en anerkendelse af det lokale forskningsniveau.

Det store paradigmeskift fra den geocentriske til den heliocentriske verdensopfattelse er det nok for meget at parallelisere til, men kombinationen af det molekylærbiologiske paradigmeskifte, it, computerscience og e-health er en revolution for biomedicinen, både klinisk, forskningsmæssigt og for undervisningen.

Det kræver nye lærebøger, nyt curriculum på studierne, implementering i speciallægeuddannelsen og allervigtigst implementering i klinikken.

Det nye fælleshus/institut for biomedicinsk forskning, undervisning og klinik i Bruxelles »A European Strategic Action for Healthier Europeans« har det molekylbiologiske paradigmeskifte som vigtigt udgangspunkt.