Vi har med stor interesse læst Søren Rafaelsens leder om »Tilfældige fund ved computertomografi og magnetisk resonans-skanning« (Ugeskr Læger 2008;170:2855), hvor han anfører, at forstørrede binyrer ofte skyldes »et binyreadenom, der kan afklares med en enkelt indsnævret tom CT [computertomografi]«. Hos patienter med lungecancer finder vi hyppigt forstørrede binyrer og må ofte foretage biopsi for at få afklaret, om det drejer sig om benigne eller maligne forandringer. Det er velkendt, at binyreadenomer ofte har lave Hounsfield-værdier (< 10 HU), men at denne vigtige differentialdiagnose »kan afklares med en enkelt indsnævret tom CT«, er nyt for os, og vi vil være taknemmelige for at få oplyst, hvilken dokumentation der ligger til grund for denne interessante hypotese.
Debat
21. okt. 2008
1 min.